DI: Giv plads til ny velfærdsteknologi
DEBAT: Skal Danmark være førende inden for udvikling og eksport af velfærdsteknologi, er det helt afgørende, at virksomhederne kan afsætte deres nyeste innovative produkter til regioner og kommuner, skriver Mette Rose Skaksen, branchedirektør i DI.
Af Mette Rose Skaksen
Branchedirektør i DI
Den offentlige sektor er langt den største aftager af den danske sundhedsindustris velfærdsteknologi.
Skal Danmark fremover være førende inden for udvikling og eksport af velfærdsteknologi, er det helt afgørende, at virksomhederne kan afsætte deres nyeste innovative produkter til regioner og kommuner. Det kræver gennemtænkte og afbalancerede offentlige indkøb med et større fokus på den langsigtede økonomi.
DI ønsker en effektiv offentlig sektor. Effektive indkøb er et af midlerne. Effektive indkøb har i de senere år været en stadig mere væsentlig faktor, når den offentlige sektor har skullet frigøre ressourcer. Et eksempel er regionernes ambitioner om at effektivisere for en milliard kroner på indkøbsområdet mellem 2015-2020. Et beløb, der blev forhøjet med en halv milliard i aftalen om regionernes økonomi for 2017.
Centraliserede indkøb er ikke det eneste instrument
Ofte bliver centraliserede offentlige indkøb set som en effektiv måde at opnå hurtige besparelser på indkøbsbudgetterne. Mere centraliserede indkøb kan da også være et godt instrument på nogle områder, og når det udføres fornuftigt. Det kan også være med til at skabe mere professionelle indkøbsfunktioner.
Centraliserede indkøb i kombination med et for kortsigtet besparelsesfokus kan dog skabe en ubalance, der ender med at skade markedet, kompromittere brugernes involvering og forhindre virksomhederne i at stille de nyeste produkter til rådighed. Produkter, der i mange tilfælde kan være billigere for samfundet, hvis man anlægger en totalomkostningsbetragtning i forbindelse med indkøbet.
Fokus på totalomkostninger
DI ønsker derfor et langt større fokus på, at det danske sundhedsvæsen konkurrenceudsætter konsekvent og på en måde, der i højere grad end i dag gør det muligt at byde med ind med de nyeste og mest innovative løsninger og produkter. Det kræver blandt andet, at der skabes et større fokus på totalomkostninger, når den offentlige sektor køber ind og en tilgængelighed for løbende dialog med virksomhederne. Det er to af hjørnestenene i virksomhedernes mulighed for at afprøve og afsætte deres nyeste velfærdsteknologi.
Det er en udfordring for alle parter. Vi skal i det private erhvervsliv naturligvis også blive endnu bedre til at dokumentere produkternes effekter og totaløkonomi, men det kræver, at man får mulighederne, når et område skal i udbud, og at sundhedsvæsenet bliver bedre til at udmelde deres langsigtede behov.
Skab plads til ny velfærdsteknologi
De offentlige udbud skal være i balance. Vi skal sammen stræbe efter, at et indkøb til det danske sundhedsvæsen bør bidrage til en bedre behandling af patienterne, være til gavn for den langsigtede økonomi i sundhedsvæsenet og sikre virksomhederne et innovativt hjemmemarked, der kan skabe efterfølgende eksport. Det sker ikke ofte nok, at der stræbes efter alle tre mål i de offentlige indkøb.
Viljen til at tænke mere langsigtet er til stede mange steder i de offentlige indkøb på sundhedsområdet, og med en ny udbudslov er der nu også større mulighed for at gøre det. Det skal vi bygge videre på.
Vi skal give plads til nye produkter og velfærdsteknologiske løsninger. I modsat fald kan det blive en stor udfordring at realisere visionen om, at Danmark skal være i front inden for udviklingen og brugen af velfærdsteknologi i årene fremover.
Healthcare Denmark: Ambassader opruster på sundhedsområdet
Velfærdscenter: Nordisk samarbejde styrker gennemslagskraft i udlandet
