Dansk Industri: Disruptionråd er den rigtige medicin - hvis den bliver taget
DEBAT: Dansk lovgivning kan ikke følge med i digitaliseringens høje tempo. Regeringens nye digitale strategi er et vigtigt initiativ, men skal det føre til en nytænkning af den offentlige forvaltning, kræver det ekstremt ambitiøse målsætninger, skriver Adam Lebech, Dansk Industri.
Af Adam Lebech
Branchedirektør, Dansk Industri
Digitalisering og kunstig intelligens vil i de kommende årtier skabe enorme forandringer af alle dele af samfundet. Samtidig er forandringshastigheden stigende.
Hvor det tidligere kunne tage årtier for nye teknologier at opnå masseudbredelse, kan nye it-revolutioner skabe forandringer på ganske kort tid.
Lovgivning følger ikke tempoet
Problemet er, at vi stadig hænger på love og regler, hvor selv små ændringer kan tage lang tid at blive enige om.
Risikoen er, at vi i bedste fald misser gyldne muligheder for danske virksomheder – og i værste fald at de bliver overhalet af udenlandske konkurrenter.
Disruption af regeringsgrundlaget
Søndag fik Danmark et regeringsgrundlag fra den nye trekløverregering, der for alvor sætter digitalisering centralt på den politiske dagsorden.
Der lægges op til en samlet plan for digital vækst, et ”disruptionråd” skal nytænke fremtidens arbejdsmarked, lovgivningen skal gøres digitaliseringsklar, og der tales om alt fra kunstig intelligens og robotter til deleøkonomi. En simpel søgning på ”digital” giver 33 hits i det nye regeringsgrundlag mod kun 1 hit i regeringsgrundlaget fra 2015.
Rigtig medicin – hvis den bliver taget
Medicinen er rigtig, men det afgørende er, at den også bliver taget. Digitaliseringsklar lovgivning har været et standardinitiativ inden for den offentlige digitalisering i mange år, men i praksis har der kun været få konkrete resultater.
Selvom alle er enige i princippet, ligger djævlen ofte i detaljen. Ofte falder fornuftige forenklingstiltag bort, fordi de medfører forandring, der udfordrer etablerede interesser.
Som eksempel kan nævnes store dele af forenklingen af udbetalingsområdet, hvor forudsætningen var, at ingen måtte blive ramt. Problemet er, at der altid vil være enkelte afledte effekter af store forandringer – på den måde er digitalisering ikke forskellig fra alle andre typer af reformer.
Beta-testning af nye regler på teknologiområdet
Som en nyskabelse på lovgivningsområdet vil regeringen inden for for eksempel transport, erhverv og miljø tillade afprøvning af ny teknologi i begrænsede geografiske områder, når anvendelsen kræver nye regler. På den måde kan man teste effekten i forhold til borgerne.
Der har tidligere været forsøg med afprøvning af nye ideer i blandt andet de såkaldte frikommuneforsøg, men den nye tilgangsvinkel er forfriskende. Der er i høj grad behov for at eksperimentere og betateste nye regler, hvis vi ikke skal bremse udviklingen.
Lad os eksperimentere med moonshot-tænkning
Det vil kræve politisk mod at skabe mere rum for juridiske eksperimenter – der er derfor al mulig grund til at ønske regeringen held og lykke med udfordringen.
I DI’s Digitaliseringspanel har vi opstillet en række anbefalinger til, hvordan man kan nytænke den offentlige forvaltning gennem såkaldte moonshots, som er ekstremt ambitiøse målsætninger.
Hvis man opstiller disse målsætninger, tvinges man til at ændre den måde, man tænker, for at kunne indfri dem – det er den type tænkning, vi har brug i de kommende år.
Iværksætter: Digital dagsorden kræver dialog med iværksættere
Digital iværksætter: Skal disruptionråd skabe Uber-tilstande i velfærden?
