Antropolog: Digitale værktøjer skal hjælpe unge diabetikere

DEBAT: Det kan være svært at være ung og kronisk syg, men mange besværligheder kan afhjælpes med moderne teknologi, skriver antropolog Sarah Maria Rasch.

Af Sarah Maria Rasch 
Antropolog, Alexandra Instituttet

Når man er ung og 16 år, vil man typisk bare gerne have et almindeligt ungdomsliv, og derfor er det en udfordring at lære at håndtere en livslang kronisk sygdom. 

Sammen med en gruppe læger skal vi finde ud af, hvordan den overgang bliver så hensigtsmæssig som mulig, så både de unge, forældrene og de sundhedsprofessionelle føler sig trygge ved den handlingsplan og udvikling, der foregår.

Digitale værktøjer vil kunne gøre det nemmere for unge diabetikere at tage ansvar for deres egen behandling, og derfor er Alexandra Instituttet, Børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital (AUH) og Diabetesforeningen gået sammen om et nyt projekt. 

Teenagere skal lære at tage vare på egen behandling
Projektet handler om unge diabetikere, der går ind i teenagealderen. De skal ind i en proces fra at blive kontrolleret på en børneafdeling til selv at skulle tage vare på behandlingen, når de fylder 18 år. 

Det betyder også, at de skal forholde sig til et teenageliv med hormonelle forandringer, fysisk aktivitet, byture og alkohol, som påvirker deres insulinniveau. En mangelfuld regulering kan give alvorlige komplikationer som blindhed, føleforstyrrelser og nedsat nyrefunktion. 

Et tidligere studie viser, at der er stort potentiale i at inddrage personale, børn og forældre omkring en elektronisk løsning. Diabetikerne bliver bedre klædt på til egen behandling, de har bedre overblik over blodsukkerniveauet, og det styrker samarbejdet mellem forældrene og konsultationerne på sygehuset.

Mobil-apps opsamler data
Det giver god mening, at vi i projektet udvikler en række beslutningsstøtteværktøjer, der både kan bruges i konsultationen og af den unge plus familien i hverdagen. Både læger og sygeplejersker, der deltog på workshoppen, ser et stort behov og potentiale i at udvikle et enkelt værktøj, der kan anvendes i konsultationerne og dermed øge kvaliteten af det behandlingstilbud, som afdelingen giver.

Værktøjer som mobil-apps kan hjælpe med at opsamle og registrere data, som klinikkerne ikke har adgang til i dag. Det kan være med til at skabe en kvalificeret dialog med diabetikerne. Derudover kan man nemt udvikle tekniske værktøjer, som gør det nemmere at vælge behandlingsformer og forstå sin egen sygdom.

Der er blandt andet behov for et værktøj, der kan vise fordele og ulemper ved at være penne- eller pumpebruger og hvordan f.eks. ændrede vaner i weekenden påvirker den unges blodsukker.

Et nyt værktøj skal understøtte justeringen af blodsukker ved at visualisere måledata i hverdagen og i forbindelse med konsultationerne. Det skal desuden vise, hvordan man justerer basalinsulinen imellem kontroller i ambulatoriet. 

Prototyper bliver testet 
På næste workshop udvikler vi de første prototyper, som skal testes på Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet i Viborg. Afdelingerne er uafhængige af projektet og kan dermed komme med et bud på, om prototyperne og det tilhørende undervisningsmateriale giver mening i forhold til målgruppen. 

De sundhedsprofessionelle afprøver prototyperne i samarbejde med en række familier, som kan komme med inputs til justeringer og videre udvikling. Derudover vil Endokrinologisk afdeling på AUH blive inddraget for at undersøge, om voksne diabetikere også kan få gavn af beslutningsstøtteværktøjer i dialogen med de sundhedsprofessionelle.

Forrige artikel Robot-designer: Velfærdsteknologi er et ekskluderende begreb Robot-designer: Velfærdsteknologi er et ekskluderende begreb Næste artikel Welfare Tech: Velfærdsteknologi er afhængig af menneskelig handling Welfare Tech: Velfærdsteknologi er afhængig af menneskelig handling