Aarhus: Fra nødkald til tryghedskald

DEBAT: En bredere dækning af nødkald kan gøre personer i målgruppen mere mobile og give øget tryghed. Det mener velfærdsteknologichef i Aarhus Ivan Kjær Lauridsen, der samtidig gerne vil have de pårørende mere på banen.

Af Ivan Kjær Lauridsen
Velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune

Skal det altid være kommunen, der stiller med et nødkald, når der opleves behov for det, eller kunne pårørende inddrages?

Og er det egentlig tidligt nok til at give reel tryghed, at man venter med at få en anden kaldemulighed end mobiltelefonen, til de kommunale visitationskriterier for tildeling af nødkald er opfyldt?

Hvad er nødkald?
Et nødkald er et apparat, som tilsluttes til elnettet og telefonnettet, hvor man ved at trække i en snor eller trykke på en knap kan komme i forbindelse med en central, der kan sørge for, man får hjælp.

Et nødkald bliver man berettiget til, hvis man ikke kan bruge en mobiltelefon, og man har brug for hjælp i akutte situationer. Det kan for eksempel være, hvis man en lidelse, som medfører behov for akut hjælp, eller man har brug for hjælp i forbindelse med personlig pleje - typisk opgaver, der ikke kan planlægges fast.

Er dækningen god nok?
Spørgsmålet er bare, om det er tidligt nok at få en anden kaldemulighed end en mobiltelefon - eller om der er situationer, der kalder på tryghed før?

I hvert fald er et nødkald, der kun virker inden for hjemmet og terrassen en hindring for flere aktiviteter. Der er så småt løsninger på vej, som gør det muligt kunne afsende tryghedskald fra for eksempel sommerhuset, båden og campingvognen - men hvem skal så besvare kaldet?

Spørgsmålet er vel også, om en anden og bredere mulighed for at skabe tryghedskald skal være en kommunal opgave?

Kan vi inddrage de pårørende?
I Skotland har man i flere år arbejdet med at få pårørende til at være de første, der modtager kald. Kunne det være en model, vi kan se på i Danmark også?

Kunne det blive udgangspunktet for en anden tænkning i forhold til nødkald, så man i stedet ser dem som tryghedskald - tryghed i hjemmet, tryghed i livet - en ny måde, vi tager os af hinanden på mellem generationer?

Kunne den fremtidige kommunale opgave blive at være bagvagt for tryghedskald, der går til pårørende, men hvor pårørende er forhindret i at tage kaldet, og modtager af tryghedskald for de, der ikke har pårørende?

Forrige artikel Hvidovre: Business cases med mennesket i fokus Hvidovre: Business cases med mennesket i fokus Næste artikel Alternativet: Danmarks digitale hjerte skal banke frit Alternativet: Danmarks digitale hjerte skal banke frit