Patienter med livsfarlig sygdom lades i stikken på grund af dataregler

2.000-3.000 patienter med den alvorlige sygdom hepatitis C kan kureres med ny, effektiv behandling, men databeskyttelsesregler spænder ben. Patienterne må nemlig ikke kontaktes.

Det problem har to professorer i infektionsmedicin i over et år forsøgt at få Sundhedsministeriet til at forholde sig til.

"Vi er sådan set ved at give op," siger Niels Obel fra Rigshospitalet, der er en af de to forskere. Den anden er Peer Brehm Christensen fra Odense Universitetshospital.

I sidste uge brast håbet om handling endnu en gang, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et svar på et spørgsmål om sagen slog fast, at han ikke har mulighed for at gribe ind. Han lukker dog op for at sende en bekendtgørelse i høring, der udmønter en kattelem i databeskyttelsesloven.

Svaret undrer forskerne. De peger på, at det har været tre måneder undervejs – og at de allerede var i kontakt med Sundhedsministeriet om sagen for et år siden:

"Dengang skrev ministeriet, at de forventede at udmønte bekendtgørelsen omkring årsskiftet," siger Peer Brehm Christensen.

Kræver knapper på skuldrene
At sagen er trukket i langdrag, er svært problematisk. Det mener Henrik Ullum, formand for Lægevidenskabelige Selskaber:

"Almindelig matematik tilsiger, at hvis ikke der bliver handlet på det her, så vil der være mennesker, der lider og dør unødigt. Så jeg vil da håbe, at sundhedsministeren får løst det i en fart,” siger han.

Han understreger, at det ikke er noget, der kan løses af jurister på sagsbehandlingsniveau:

”Det kræver nogle knapper på skuldrene. Så sundhedsministeren skal kræve, at der findes en løsning.”

Formand for Folketingets Sundhedsudvalg Jane Heitmann (V) kalder sagen "et trist eksempel på, hvor tudetosset det er, når systemet spænder ben for sig selv".

"Jeg vil på det kraftigste opfordre sundhedsministeren til at kaste sig ind i sagen. Der bliver talt meget om ulighed i sundhed, og hepatispatienterne er jo en gruppe patienter, hvor ulighed boner ud big time. Jeg synes, vi har en forpligtelse til at hjælpe dem," siger hun.

Forskningsdata må ikke bruges
Sagen udspringer ellers af en glædelig nyhed. De seneste år er der kommet en ny behandling af hepatitis C, som er meget effektiv og har ganske få bivirkninger. Tidligere måtte man ofte opgive at behandle patienter, som derfor gik rundt med en kronisk hepatitisinfektion med risiko for at udvikle skrumpelever og leverkræft

Efter Medicinrådet i 2018 anbefalede behandlingen, er lægemidlerne samtidig faldet betragteligt i pris. I 2016 kostede den behandling, der i 95 procent af tilfældene kan gøre patienten rask, over 300.000 kroner. I dag er prisen nede på 30.000-40.000 kroner. 

Udviklingen har betydet, at Danmark nu har en chance for at leve op til WHO's mål om, at 80 procent af patienterne med kronisk hepatitis C skal være behandlet i 2030.

Men en bestemt gruppe patienter har vist sig særdeles svær at nå. Det drejer sig om de patienter, der ikke går til kontrol, og som måske ikke engang selv ved, at de er smittet. Forskerne estimerer, at det drejer sig om mellem 2.000 og 3.000 personer.

Disse patienter figurerer kun i en forskningsdatabase fra nogle cirka ti år gamle registerstudier. Og ifølge  databeskyttelsesloven må personoplysninger indhentet med henblik på forskning ikke senere bruges til patientbehandling eller til at træffe andre konkrete foranstaltninger over for den registrerede.

"Der er nogle patienter, der kommer til kontrol, men der er også mange, der ikke gør, fordi de i sin tid har fået at vide, at der alligevel ikke er nogen behandling. Det er heller ikke sikkert, de er bevidste om, at de er smittet. Det er dem, vi gerne vil kontakte," siger Niels Obel.

Strider mod lægeløftet
Henrik Ullum peger på, at sagen afspejler en konflikt mellem databeskyttelsesreglerne og lægeløftet. Det strider nemlig mod både almen etik og lægeløftet at undlade at kontakte patienterne.

”Det bliver endnu mere etisk problematisk af, at den her patientgruppe består af nogle af samfundets allermest udsatte,” siger han med henvisning til, at mange hepatitis-smittede er misbrugere, hjemløse eller tidligere stofmisbrugere.

”Det her er ulighed i sundhed i en bouillonterning. Det er de allersvageste patienter, som ikke kan få en behandling, som kan redde deres liv.”

Henrik Ullum arbejder selv med genetisk forskning, hvor dilemmaer omkring såkaldte tilfældige fund er velkendte. Han kender derfor alt til reglerne om, at personoplysninger indhentet til forskning ikke må bruges til patientbehandling. Men i forhold til hepatitis-sagen giver den beskyttelse ingen mening, siger han:

”I det konkrete tilfælde er en tilsidesættelse af databeskyttelsen jo et meget mindre indgreb i de personlige rettigheder, end hvis systemet har en viden om, at jeg er syg, men ikke gør noget for at hjælpe mig.”

Ikke rimeligt at forlange brug af nødret
Sundhedsministeriet skriver allerede i januar 2019 i et svar til Niels Obel, at forskerne i visse situationer måske vil kunne påberåbe sig nødret, hvis de bryder reglerne. Samtidig understreges det imidlertid, at Sundhedsministeriet ikke kan vurdere, om der er grundlag for at anvende nødret.

Henrik Ullum har selv været med til at bruge nødret som forsker:

"Jeg har gjort det i tilfælde, der omhandler en enkelt afdød patient. Men det er noget andet, når det drejer sig om flere tusinde patienter, og det er ikke en rimelig situation at stille forskerne i,” siger han. 

Niels Obel peger på, at der også kan være praktiske omstændigheder, der besværliggør brugen af nødret. Eksempelvis ville forskerne muligvis selv skulle finde adresser på patienterne ud fra 2.000-3.000 cpr-numre.

Skrivebordsgeneraler
I kølvandet på sidste uges svar fra Heunicke har Altinget spurgt Sundhedsministeriet, hvornår ministeren forventer at være klar med den bekendtgørelse, der skal gøre det nemmere at kontakte personer, som kan hjælpes med ny behandling.

Sundhedsministeriet oplyser, at "ministeriet aktuelt arbejder på et udkast til en bekendtgørelse, der udmønter databeskyttelseslovens § 10, stk. 5, samt at bekendtgørelsen forventes at komme i høring i løbet af foråret 2020."

Det er imidlertid for langsommelig en proces, mener Henrik Ullum.

”Når først man sender et udkast i høring, kommer debatten til at pege i alle mulige retninger, og mens vi diskuterer principielle etiske spørgsmål, er der nogle stakkels mennesker med hepatits C, der ikke får den behandling, de skal have.”

Også Niels Obel er frustreret over, at der fortsat ikke er udsigt til handling:

"Har Magnus Heunicke rent faktisk forstået, at der er flere tusinde mennesker, som man eventuelt kunne redde fra at få en levercancer? Hvor mange skal vi slå ihjel, mens vi går og venter på, at nogle skrivebordsgeneraler får taget sig sammen til at fjerne nogle administrative hindringer?" spørger han.

Ifølge Sundhedsministeriet har ministeriet taget kontakt til Peer Brehm Christensen og Niels Obel for at høre nærmere om sagen.

signe@altinget.dk