KL modsatte sig undersøgelse af milliardbesparelse på digital post

Det er tvivlsomt, om Folketingets politikere nogensinde får klar besked om, hvorvidt overgangen til digital post i det offentlige har medført de besparelser, Finansministeriet i sin tid lovede.

Efter kritik fra Rigsrevisionen, der tvivlede på realismen i besparelserne, ville Finansministeriet i 2016 gennemføre en undersøgelse af de indhøstede gevinster på tværs af stat, kommuner og regioner. Men da KL afviste at deltage i undersøgelsen, endte Finansministeriet med at opgive at gå videre med projektet.

Det fremgår af et nyt notat fra Rigsrevisionen, der nu rækker armene opgivende i vejret og sætter punktum i sit arbejde med at kortlægge besparelserne forbundet med digital post.

"Det er ikke tilfredsstillende, at Rigsrevisionen ikke kan få et klart svar om de her ting. Og jeg studsede da også noget over, at KL nægter at deltage" siger Henrik Thorup (DF), der er formand for Folketingets statsrevisorer.

Han har nu bedt sin partifælle finansordfører René Christensen om at rejse sagen over for innovationsminister Sophie Løhde (V).

"Når Rigsrevisionen ikke kan få svar på det her, så må vi jo have ministeren på banen for at hjælpe med at give et svar, for revisionen har jo ikke en kinamands chance for at gå ind og se, hvad der sker i kommunerne," siger Henrik Thorup.

Stærkt utilfredsstillende
Det er ikke kun blandt statsrevisorerne og Dansk Folkeparti, at KL's modstand mod at få undersøgt besparelserne ved digital post vækker undren. Også Enhedslistens kommunalordfører mener, at der er brug for en nærmere redegørelse fra ministeren.

"Det er stærkt utilfredsstillende, at man bare må lukke sagen. Besparelsernes var jo et af de kritiske punkter ved hele den her øvelse, og kommunerne var jo selv stærkt kritiske om, hvorvidt de kunne spare de penge, de skulle," siger Finn Sørensen.

Han kalder indførelsen af obligatorisk post for "digitaliseringstvang" og vil meget gerne kende til de økonomiske konsekvenser af øvelsen.

Da loven om at indføre den obligatoriske digitale post blev vedtaget i 2012, var en af hovedbegrundelserne, at det ifølge beregninger fra Finansministeriet ville medføre årlige offentlige besparelser på omkring én milliard kroner.

Siden har Rigsrevisionen i 2016 sået alvorlig tvivl om, hvor store besparelser det i praksis er lykkedes at indhøste. For kommunernes vedkommende lød vurderingen fra Finansministeriet i 2012 på, at der ville kunne spares godt 600 millioner kroner.

KL: Ikke ressourcerne værd
I økonomiaftalen, der udmøntede besparelser, var KL og regeringen nået til enighed om, at kommunernes økonomi ville blive reduceret med 250 millioner kroner som følge af den digitale post.

Besparelser herudover ville blive i kommunernes kasser, hvor de finansierer nye initiativer i den borgernære velfærd.

Fra KL's side mener man ikke, at der er nogen grund til at tvivle på, om de bebudede besparelser er blevet realiseret. Her hæfter man sig ved, at mængden af digitalpost, kommunerne sender, har vist sig højere end forudsat, og at man har fået flere borgere med på at benytte ordningen, end forudsat.

På den baggrund har man antaget, at besparelserne er kommet i hus. Og at det derfor ikke har været nødvendigt at bruge flere ressourcer på at udbore spørgsmålet.

"Vi har kunnet se, at digital post er blevet en succes og har gjort mange ting lettere i den kommunale hverdag. Og selv om vi måske ikke lige kan sætte et præcist tal på besparelserne, så formoder vi, at de er kommet. Derfor mener vi ikke, at der er brug for flere undersøgelser," siger Pia Færch, der er kontorchef for digitalisering og borgerbetjening i KL.

Professor: KL bruger dårlig målestok
Det svar overrasker ikke professor Kim Normann Andersen fra CBS. Han har tidligere selv været med til at rette kritisk fokus på businesscasen bag den digitale post.

Ifølge ham har Finansministeriet jo i praksis høstet store dele af de bebudede gevinster ved at reducere bevillingen til kommuner, regioner og ressortministerier.

"I den forstand har man jo sparet pengene. Men det er bare ikke klart, hvor pengene i praksis er sparet. Og jeg tillader mig at tvivle på, at det hele er hentet på den kommunale administration og ikke den lokale velfærd," siger Kim Normann Andersen, der er tilknyttet Institut for Digitalisering ved CBS.

Han peger samtidig på, at mængden af digital post, offentlige myndigheder sender, ikke nødvendigvis er en god indikator for, om man har nået de forventede besparelser eller ej.

"Man kan forestille sig, at fordi det er mindre besværligt, så bliver der sendt mere digital post, end der ville blive sendt almindelige breve. Antallet eller procentandel er ikke en sikker målestok at bruge for besparelser," siger Kim Normann Andersen. 

kim@altinget.dk