Læger: Dataforskning kræver etisk vurdering
DEBAT: Forskningsprojekter, der bruger store mængder sundhedsdata eller andre personfølsomme oplysninger, bør gennemgå en videnskabsetisk vurdering, skriver Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.
Af Andreas Rudkjøbing
Formand for Lægeforeningen
Vi er mange, som er stolte af Danmarks fornemme registre over sundhedsdata. Med god grund. Dansk registerforening er internationalt set unik og har bidraget til værdifuld ny viden, som utallige patienter har haft gavn af. Derfor skal vi naturligvis værne om den.
Men vi skal også værne om patienternes tillid i en tid, hvor der er stort fokus på retten til fortrolighed og privatliv – ikke mindst når det gælder oplysninger om noget så privat som helbredet. Det er baggrunden for, at Lægeforeningen anbefaler en konkret videnskabsetisk vurdering om adgang til sundhedsdata i nogle typer forskningsprojekter.
Mange kender komitesystemet fra klinisk forskning, og det giver efter Lægeforeningens vurdering god mening også at inddrage det i vurderingen af visse forskningsprojekter med tørre data. Det kan være projekter, som kræver adgang til ekstremt store mængder sundhedsdata, eller forskning, som indebærer adgang til meget følsomme oplysninger som eksempelvis patienters arvelige forhold.
Fokus på borgernes tillid
Der er også behov for særlige foranstaltninger i de tilfælde, hvor brud på fortrolighed indebærer en risiko for stigmatisering. Forskningsprojekter, som omfatter personhenførbar data om psykisk sygdom eller sygdomme knyttet til seksualitet eller etnicitet, bør derfor efter Lægeforeningens mening også gennemgå en videnskabsetisk vurdering. I overvejelserne bør den forventede værdi ved forskningsprojektet vejes op mod de potentielle konsekvenser, hvis der sker et brud på fortroligheden.
For Lægeforeningen er det vigtigt, at der fortsat er fokus på etisk forsvarlig anvendelse af sundhedsdata. For eksempel ved at videnskabsetiske komiteer har fokus på dette område, og at brugen af forskermaskiner styrkes, som jeg har argumenteret for i et tidligere indlæg. Begge tiltag handler om at sikre fortsat adgang til og anvendelse af sundhedsdata uden at miste borgernes tiltro til, at sundhedsdata håndteres på en måde, som ikke krænker deres krav på fortrolighed. Borgernes fortsatte tillid er en forudsætning for anvendelsen af sundhedsdata i fremtiden.
Alle tilladelser ét sted
Samtidig er det naturligvis også vigtigt at have øje for, at mange forskere bruger en frustrerende mængde tid på papirarbejde. Det er vigtigt, at krav om godkendelse kobles med en smidig og hurtig sagsbehandling i komitesystemerne. Eller endnu bedre: at forskere fremover vil kunne få alle nødvendige tilladelser ét sted i stedet for at skulle henvende sig til både Datatilsynet, Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Det Videnskabsetiske Komitesystem. Én indgang til de nødvendige godkendelser ville lette procedurerne for forskerne og sikre et bedre overblik for myndighederne.
Hvis flere forskningsprojekter med tørre data fremover skal underkastes en videnskabsetisk vurdering, vil det ikke være noget helt nyt. Faktisk var det praksis med en konkret videnskabsetisk vurdering af spørgeskemaundersøgelser og registerdata frem til 2003. Det er altså muligt, og meget taler for, at vi bør indføre det igen for visse projekter med følsomme data.
DF: Se på sundhedsdata med nye øjne
Lif: Globale svar på dilemma om sundhedsdata
