UCC: Digitale medier i skolen kræver ny teknologiforståelse

Af Laust Joen Jakobsen
Rektor på Professionshøjskolen UCC

Folkeskolereformen har som målsætning, at digitale medier skal understøtte fagligheden i skolen. Men digitale medier er ikke bare et nyt redskab, og det er ikke nok blot at anskaffe nyt it-udstyr på skolerne.

Før i tiden var en tavle en sort plade, som man skrev på med kridt. I dag er en tavle en indgang til en hel verden af muligheder.

Man kan gå på internettet og samle tusindvis af informationer, man kan se film og spille spil, og eleverne kan løse opgaver sammen på deres tablets og på tavlen. Det stiller store krav til læreren om at forstå teknologiens muligheder og begrænsninger, om at vælge og fravælge informationer og om at målrette brugen af teknologi, så den understøtter den enkelte elevs læring.

Klæd lærerne ordentligt på
Det er en ny og anderledes måde at arbejde med undervisning og læring på – og lærerne skal klædes på til den opgave. Min vurdering er, at mange lærere har brug for mere viden om og forståelse for, hvordan de nye teknologier kan bruges pædagogisk, og hvordan digitale medier påvirker undervisningssituationen og forholdet mellem lærer og elev. Den enkelte lærer står meget ofte alene med udfordringen og skal selv opfinde den dybe tallerken, og det er en vanskelig opgave.

Jeg mener, at der er behov for, at vi i læreruddannelsen fokuserer på at udvikle en ny forståelse af teknologien og dens anvendelse i det pædagogiske arbejde: Lærerne skal have forståelse for teknologien i sig selv, det vil sige, hvordan teknologien er designet, og hvilke muligheder og begrænsninger den har. Lærerne skal også vide og have erfaring med, hvilke undervisningsmuligheder og undervisningsformer teknologien åbner mulighed for.

Undervisning til den enkelte elev
En andet vigtigt aspekt er, at lærerne har en forståelse for, hvad brugen af digitale medier betyder for forholdet mellem lærer og elev og mellem eleverne indbyrdes. Det er jo ikke alle elever, som er lige dygtige eller parate til at bruge de digitale medier.

Danske børn har muligvis de samme teknologier i lommen – men i fritiden og i familien anvendes de vidt forskelligt. Antagelsen har hidtil været, at børn og unge er lige digitalt kompetente. Men kulturelle og sociale baggrunde spiller en væsentlig rolle i deres mediebrug, viser den seneste UCC-forskning. Børnene har forskellige mediekulturelle forudsætninger, og det giver dem helt forskellige udgangspunkter i skolen.

Hvis alle børn skal inkluderes i læringsfællesskabet, er der brug for at udvikle en mediepædagogisk praksis i skolen, der bygger bro mellem fritidens og skolens læringskultur. Hvordan underviser man differentieret i forhold til de elever, som er dygtige til at bruge teknologien, og i forhold til dem, som ikke er så teknologisk parate?

Uddannelse og efteruddannelse i moderne teknologi
Hvis anvendelsen af nye teknologier skal tilføre undervisningen afgørende nyt, er det vigtigt, at vi udvikler en ny professionel tilgang til teknologien i undervisningen og integrerer teknologien som en aktiv del af det at være lærer. Vi skal fokusere på anvendelsen af ny teknologi i uddannelse og efteruddannelse af lærerne, og det er vi godt i gang med på UCC.

Men hvis det skal lykkes skolerne at følge med teknologiudviklingen, skal man involvere hele aktørkæden: Beslutningstagere, skoleledelse, lærere - og elever. Mange kommuner og skoler er sårbare, fordi de kun har enkelte fyrtårne og nøglepersoner med de nødvendige kompetencer. Forvaltningen må i samarbejde med skoleledelserne skabe rammebetingelser for, at underviserne løbende kan kompetenceudvikles i takt med, at nye læringsteknologier tages i brug. De digitale forandringsprocesser kræver, at kommunerne får permanente faglige kapaciteter, der kan støtte skolerne.

Vejen til en nyskabende og digital skole kommer kun, hvis der er kapacitet til at eksperimentere med og uddanne i de nye medier. Folkeskolelæreren skal opleve, at de digitale medier understøtter læring – og ikke besværliggør det. Lad os hjælpe dem med det.

debat@altinget.dk