Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

DEBAT: Medier og politikere har alt for lidt fokus på, hvordan virus og karantæne kan ramme ngo'er, foreninger, højskoler og efterskoler. Tidligere generalsekretær i Unicef, Steen M. Andersen, kommer her med fem punkter, der kan hjælpe ledelsen gennem coronakrisen.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Af Steen M. Andersen
Konsulent, fhv. generalsekretær i Unicef Danmark

Hele verden er ramt af coronavirus. Arbejdspladser lukkes. Medarbejdere arbejder hjemmefra. Medarbejdere fyres. Møder holdes via Skype eller video.

Udbydere af telefon- og nettjenester må have kronede dage.

For lidt fokus på ngo'er og foreninger
Her i Danmark fokuseres der med fuld ret på de mange udfordringer i store og nu også i små og mellemstore virksomheder. Men meget få – om nogen – har fokus på, hvordan virus og karantæne kan ramme ngo'er, foreninger, højskoler og efterskoler.

Som mangeårig leder af en af Danmarks største ngo'er og som nuværende bestyrelsesmedlem og -formand i tre ngo'er har jeg med bekymring set på, hvordan man også her er nødt til at sende medarbejdere hjem, aflyse møder, aflyse dør-til-dør-indsamlinger og påtage sig en række ekstra omkostninger, mens indtægterne måske flyder i mindre omfang end før.

Det er der stort set ingen fokus på i medierne eller blandt politikerne. Jeg havde lejlighed til at slå et slag for det på TV 2's program News & CO forleden, men som bekendt gør en enkelt svale jo ingen sommer.

Inspiration i England
Men i England – hjemlandet for et væld af charities – står det lidt anderledes til. Her udgør charities en meget væsentlig del af hele samfundsstrukturen, og hvis de rammes økonomisk eller på deres evne til at udføre de opgaver, de har til formål – ja, så kan det have store konsekvenser for et samfund, der jo i forvejen også er ramt af coronavirus.

På den anden side af Vesterhavet findes der en organisation ved navn Actionplanning. Den rådgiver og vejleder en række velgørende foreninger. Og den har ved min tidligere kollega David Bull offentliggjort fem punkter, som den mener, enhver leder af en velgørende organisation kan have glæde af i disse ikke tidligere prøvede udfordringer. Jeg vil mene, at de måske også kan inspirere ledere af høj- og efterskoler og diverse foreninger.

Udgangspunktet er, at lederen/ledelsen skal træffe en række beslutninger i en periode, hvor de jo også selv er under pres: medarbejdernes ve og vel, eget og familiens ve og vel, økonomien, en masse praktiske spørgsmål. Og alt skal ske på ultrakort tid, uden at man har nogen præcedens at læne sig op ad.

Råd 1: Tænk på dem, du arbejder for
Først og fremmest siger Actionplanning: Tænk på dem, du arbejder for – dit formål. Hvordan vil de blive påvirket af virussen? Hvordan kan du bedst muligt fortsætte dit hjælpearbejde?

Der kan opstå spørgsmål som psykiske problemer, ensomhed, fattigdom, øget sårbarhed, adskillelse. Kan du være talerør på deres vegne i forhold til medier og beslutningstagere? Kan du i et vist omfang opretholde dine tilbud, selv om medarbejderne arbejder hjemmefra?

I Bryd Tavsheden, hvor jeg er formand, er det lykkedes at holde både telefon og chat åben i et vist omfang – voldsofre har jo ikke mindre brug for hjælp, selv om virussen hærger.

Nummer 2: Dine medarbejdere og frivillige
De kan blive påvirket af de ekstraordinære omstændigheder og måske en ekstra arbejdsbyrde, men de vil jo også have deres egne bekymringer i forhold til familie og venners helbred og måske en bekymring for, om de kan beholde deres job.

Som leder må dit job være et sikre, at de har, hvad de behøver såsom ansigtsmasker, håndsprit, mulighed for at være adskilt, hvis de skal møde frem på arbejdet, og ikke skal håndtere kontanter, hvis de er i en salgsfunktion med mere.

Hvis du har en HR-funktion, påhviler der nok også dig et ansvar for at rådgive og håndtere usikkerhed og bekymringer. Måske kan du i en periode gøre arbejdet lettere ved at fjerne noget af det bureaukrati, som måske kan være nødvendigt i hverdagen, men ikke i en krisetid. Lyt til ideer, medarbejderne måtte have, til hvordan man kan løse problemerne.

Nummer 3: Bidragydere og medlemmer
Det er dem, der hver eneste dag gør dit arbejde muligt. Fortæl dem, hvad I gør. Del måske ideer med dem og få deres ideer. Måske er de ramt økonomisk, så deres vilje og evne til at støtte er mindsket.

Kan deres medlemskab sættes på pause, så I ikke helt mister dem? Kan de støtte på anden måde, for eksempel ved underskriftindsamlinger, støtte til jeres arbejde på de sociale medier? Måske er der nogen, der faktisk gerne vil give en ekstra skærv? Det er set før, at når hårde tider rammer, stiger lysten til at hjælpe andre

Nummer 4: Dig selv og din ledelsesgruppe
Det er en hård og måske stresset tid, og alligevel skal I træffe en række afgørende beslutninger, som kan have store konsekvenser. Vær ikke bange for at bede om råd og sparring.

Åbenhed i ledelsesgruppen og i forhold til bestyrelsen er vigtig. Men måske kan du også have glæde af at arbejde med en coach eller mentor i denne situation? En uafhængig vejleder, som kan hjælpe dig med at gennemtænke dine mål for din organisation og dig selv, dilemmaer, beslutninger og mulige scenarier.

Selv om I nok ikke kan mødes face-to-face, kan meget jo lade sig gøre via Skype eller Facetime. Jeg kan konstatere, at bestyrelsen i alle de organisationer, jeg i dag arbejder frivilligt for, i høj grad er taget med på råd og også har kunnet bidrage med sådanne.

Nummer 5: Tænk på fremtiden
Selv om det måske kan virke lidt overvældende lige nu, så tænk på fremtiden. Der kommer jo en dag efter denne epidemi.

De beslutninger, du træffer nu, vil have direkte virkning på det kommende arbejde – ikke mindst hvis de indebærer afskedigelser eller nedlæggelse af arbejdsområder.

Har du ”opsparing” nok til at klare dig igennem? Er det måske ligefrem nu, du skal investere i øget fundraising, fordi der er en øget givervilje? Kan du skifte fra face-to-face og events til mere online og telefon?

Mulighederne og udfordringerne vil selvfølgelig variere, alt efter hvilken type organisation du driver, og hvad den arbejder med. Men man kan da i det mindste gøre sig den ulejlighed, hvis man overhovedet har overskud til det, at tænke over de forskellige muligheder og begrænsninger.

Midt i alt det her handler det jo ikke mindst om at holde sig selv rask. Så lyt til de råd, sundhedsmyndighederne giver og ret dig efter dem. Det gavner slet ikke dit helbred, hvis du bliver syg, men heller ikke den organisation, du har ledelsesansvaret for.

Så aflys og udsæt, hvad aflyses og udsættes kan af fysiske møder. Vi kommer igennem det her. Og alle I organisationer derude kommer til at blive en vigtig del af at få samfundet i gang igen – både her i landet og globalt. Der er brug for jeres indsats – I er vigtige.

Forrige artikel Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen Næste artikel Ældre Sagen: Her er vores erfaringer med Ældretelefonen Ældre Sagen: Her er vores erfaringer med Ældretelefonen
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.