Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen
DEBAT: De fleste fonde har i dag større formue, bedre ledelse og andre samarbejdsrelationer i dag set i forhold til finanskrisen 2008-2009. Men hvordan den nuværende krise kommer til at påvirke fondene, kommer an på recessionens dybde og længde, skriver Markus Bjørn Kraft.
(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)
Af Markus Bjørn Kraft
Stifter og partner, Kraft & Partners
Tallene fra den finansielle krise i 2008-2009 skræmmer mange i disse dage med covid-19-krisen. Det gælder også modtagere af fondsmidler. Den Danske Fondsanalyse viser, at faldet fra 2008 til 2009 i uddelingen af fondsmidler var på cirka 40 procent. Faldet var primært båret af store fald i uddelinger fra Realdania og A.P. Møller Fonden.
Jeg mener, at fondene i dag befinder sig i en helt anden situation end i 2008-2009. For det første er formuen hos de 30 mest uddelende fonde steget med omkring 130 procent i perioden fra 2008 til 2018.
Disse fonde står for cirka 90-95 procent af alle almennyttige uddelinger i Danmark. Det er dog værd at bemærke, at denne formuestigning ikke er gældende for de mindre danske fonde.
For det andet er de største fonde væsentlige bedre ledet i dag end i 2008. De fleste fonde har en sammenhængende og langsigtet strategi og har afsat midler af til at gennemføre denne strategi.
De mest uddelende fonde er også blevet mere professionelle i forhold til kapitalforvaltning og har dermed et bedre beredskab til at klare en krise. Og så er fondenes sekretariater blevet styrket væsentligt, både i antal og kompetencer. Her er de mindre fonde igen ikke med på denne positive udvikling.
Hurtig reaktion viser styrke hos fonde
For det tredje er fondens samarbejdsrelationer med modtagerne af uddelinger væsentligt forandret fra 2008-2009. Dengang var donationer den primære uddelingsform, og der var let for fondene at skrue op og ned for de årlige uddelinger.
I dag er den primære uddelingsform langvarige partnerskaber, som binder fondene til årlige udbetalinger flere år frem. Dette har fondene sat midler af til og er derfor bedre beredt end i 2008-2009 til en krise. Nye samarbejdsrelationer som alliancer og sociale investeringer understøtter også denne udvikling.
Flere artikler i Altinget Civilsamfund har beskrevet, hvordan flere fonde nu i covid-19-krisen går ind og fungerer som et anker for de organisationer, som de samarbejder med, både på kort og langt sigt.
På kort sigt har flere fonde såsom Tuborgfondet, Realdania, TrygFonden, Ny Carlsbergfondet og Nordea-Fonden meldt, at de økonomisk vil støtte deres samarbejdspartnere, som er blevet ramt af aflysninger, nedlukninger, færre besøgende, stigende omkostninger på grund af covid-19-krisen. På langt sigt har fonde som Carlsbergfondet og Lundbeckfonden givet akutte uddelinger til forskning og analyse for at finde langsigtede løsninger på covid-19-problemet.
Det er denne hurtige reaktion fra fondene, der viser, at fondene i dag er et helt andet sted end i 2008-2009. De almennyttige fonde har vist sig voksne til at understøtte og drive en udvikling i vores samfund, også i krisetider.
Tre scenarier på længere sigt
Hvad der kommer til ske på længere sigt, afgøres af, hvilket scenarie denne krise komme til at resultere i. Der er tre grundlæggende scenarier:
V-scenariet: Dyb krise med hurtig rebound
U-scenariet: Dyb krise, kort recession og rebound
L-scenariet: Dyb krise og dyb recession,
V-scenariet er nok forpasset, så det bedste, vi kan håbe på, er U-scenariet. Hvis vi lander i L-scenariet, vil mange af de erhvervsdrivende fonde have fokus på at understøtte deres virksomheder, og det vil føre til lavere uddelinger. Men der er vi ikke endnu.
Jeg tror, at de store fonde og deres virksomheder vil klare krisen godt, og vi skal igen være taknemmelige for denne ejerform, som tænker langsigtet. Jeg er mere usikker med hensyn til de mange mindre fonde.
Unge klimaaktivister får ny fond
Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere
