Partier enige om økonomisk håndsrækning til hjemløse

AFTALE: Et enigt Folketing har afsat 5,5 millioner kroner til trængte organisationer, der arbejder med hjemløse. Kirkens Korshær roser initiativet, men efterlyser mere hjælp. 

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Der er 5,5 millioner kroner på vej til i alt ni organisationer, der arbejder med hjemløse. 

Det er samtlige partier i Folketinget netop blevet enige om.

Organisationerne oplever en presset økonomi på grund af coronakrisen, og flere har eksempelvis måttet drosle ned for aktiviteter på varmestuer og herberger for at mindske smitterisikoen.

Pengene skal ifølge aftalen gå til, at organisationerne kan udvide deres eksisterende tilbud eller til at leje værelser til hjemløse, der har behov for at komme i coronakarantæne. Sidstnævnte har tidligere været et ønske fra DF, Venstre og Konservative. Pengene kan også gå til madpakker til hjemløse.

"Sårbare mennesker som hjemløse bliver dobbelt sårbare under coronakrisen. Derfor hjælper vi nu organisationerne direkte, så flere hjemløse kan få tag over hovedet og et måltid mad. Tak til alle partierne, som endnu en gang har handlet hurtigt for at hjælpe udsatte mennesker i en svær situation," lyder det fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i en pressemeddelelse.

Falder på et tørt sted
Kirkens Korshær er en af de organisationer, der får del i den økonomiske håndsrækning. Organisationen, der driver varmestuer og herberger i 29 danske byer, kan se frem til at modtage én million kroner i støtte.

“Pengene falder på et tørt sted. Vi holder vores steder åbne for de mest udsatte mennesker på gaden, så det er godt, at man politisk har set et behov for at støtte den indsats,” siger Helle Christiansen, der er chef i Kirkens Korshærs.

Flere sociale organisationer bløder i øjeblikket millioner, da de på grund af coronavirussen ikke får deres budgetterede indtjening fra arrangementer og salg i genbrugsbutikker. Det er blandt andet tilfældet hos Kirkens Korshær, der anslår, at de taber mellem 2 og 2,5 millioner kroner om ugen, som ellers skal drive eksempelvis varmestuer for hjemløse.

Den blandede økonomi hos flere af organisationer, der både modtager penge fra eksempelvis finansloven og har egen indtjening ved siden af, betyder, at de ikke kan få del i den lønkompensationspakke, som Folketinget vedtog sidste onsdag.

Derfor appellerer Kirkens Korshær til, at der fra politisk side laves en hjælpepakke målrettet de sociale organisationer, der ikke kan gøre brug af de eksisterende hjælpepakker.

“Vi har svært ved at få tilstrækkeligt udbytte af redningspakkerne. Det har vi gjort politikerne opmærksomme på. Der er brug for, at der enten bliver justeret på nogle af de eksisterende krav i lønkompensationspakken, eller at der bliver lavet en ordning, der bedre passer til at understøtte indsatserne hos de frivillige organisationer i civilsamfundet," siger Helle Christiansen.

Minister undersøger behov 
Social- og indenrigsminister Astrid Krag har tidligere oplyst til Altinget, at hun er i gang med at afdække behovet for yderligere kompensation til sociale organisationer med en særlig blandingsøkonomi. 

”Regeringen er ved at afdække, om der er foreninger, hvor det offentlige tilskud udgør mere end halvdelen, der har behov for kompensation på linje med de virksomheder, som er omfattet af de omtalte kompensationsordninger. Hvis det er tilfældet, må vi overveje at udvide ordningen, så de berørte organisationer er omfattet," har ministeren tidligere forklaret.

Forrige artikel Afdæmpet festdag i krisens skygge Afdæmpet festdag i krisens skygge Næste artikel Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.