Fri os fra din anprisning (af dig selv)

Vil du i medierne under kommunalvalget, skal du glemme dit ego og fokusere på dit sprog og din holdning. Sådan lyder anbefalingen fra to chefredaktører, der har ansvaret for debatsiderne under KV17.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Debatredaktørerne på landets debatredaktioner bliver snart bombarderet med debatindlæg fra ivrige kommunalvalgskandidater. Men kvaliteten er svingende, og det gavner ikke debatten, fortæller Lars Norup, chefredaktør på Viborg Stifts Folkeblad, og Mads Sandemann, journalistisk chefredaktør for Jydskevestkysten.

“Vi har netop fået et debatindlæg fra en kandidat, som vi aldrig kommer til at trykke. Hun anpriser sig selv, og det hører til i vores annonceafdeling. Den afdeling trykker alt det, som kunderne ønsker. På redaktionen trykker vi det, der giver værdi for læserne,” siger Mads Sandemann.

“Vi garanterer ikke noget”
Han fortæller, at flere af de debatindlæg, som avisen får, har mere karakter af en valgannonce end et egentligt debatindlæg, og det er han godt og grundig træt af.

“Vi gider ikke bruge kostbar spalteplads til indhold, der ikke bidrager til debatten,” understreger chefredaktøren og uddyber:

“Vi kan og vil ikke garantere, at alle kandidater kan komme til orde i valgkampen. Men hvis de vil gøre et forsøg, så skal de lave indlæg, der indeholder holdninger til lokale sager, som har interesse for borgerne. Meget gerne løsningsorienterede.”

Mads Sandemanns råd til komunalvalgskandidaterne er derfor, at de skal sætte sig ned og arbejde grundigt med deres debatindlæg, inden de sender det. De skal glemme sig selv og bidrage med holdninger, der kan debatteres.

En overraskelse for læseren
Den holdning deler Lars Norup, chefredaktør på Viborg Stifts Folkeblad.

“Hold nu fast, hvis vi bare lod debatindlæggene gå uredigeret i trykken, så ville vores læsere godt nok få sig en oplevelse,” siger Lars Norup.

Men modsat Jydskevestkysten har Viborg Stifts Folkeblad valgt at dele sol og vind lige.

“Ud fra et demokratisk synspunkt har vi valgt, at alle kandidater har mulighed for at skrive det samme antal debatindlæg. Men vi prioriterer selvfølgelig journalistisk,” siger chefredaktøren.

Som lokalmedie skal det handle om aktuelle lokale forhold, der vedkommer vores borgere direkte, understreger Lars Norup, der ligesom Mads Sandemann er træt af selvros og løse holdninger.

Ingen floromvundne vendinger, tak
“Skriv direkte i stedet for de der floromvundne vendinger. Det er der ingen, der får noget ud af. Vi vurderer hvert et debatindlæg, og vi prioriterer ud fra, hvad der er væsentligt. Et uklart debatindlæg er ikke væsentligt,” siger Lars Norup.

Chefredaktøren opfordrer ligeledes til, at kandidaterne formulerer sig klart og eventuelt får andre til at læse deres debatindlæg igennem, inden de sender det til avisen. For selv den mest professionelle politiker kan komme til at formulere sig utydeligt eller indforstået. Og vigtigst af alt opfordrer han kandidaterne til tjekke lokalavisens retningslinjer for debatindlæg.

“Vi har tit kandidater, der skriver for langt. Og hvis et debatindlæg overskrider det maksimale antal anslag, forkorter jeg jo bare. Og det er ikke sikkert, det er kandidatens bedste argumenter, der står tilbage,” siger Lars Norup.

 

Forrige artikel Sådan sparer du 95 procent af udgifterne på foreningens it Sådan sparer du 95 procent af udgifterne på foreningens it Næste artikel 10 gode råd til samarbejdet med almene boligorganisationer 10 gode råd til samarbejdet med almene boligorganisationer
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.