Sådan prioriterer du dine opgaver som frivilligkonsulent

VÆRKTØJ: Som frivilligkonsulent er arbejdsopgaverne ikke altid veldefinerede. Det giver den enkelte konsulent masser af frihed til at definere egne opgaver. Men hvordan skal du prioritere? Her får du et værktøj, der kan hjælpe dig i hverdagen.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

I den nye håndbog "Frontløbere for frivillighed", der udkommer i dag, har Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) udviklet en række værktøjer til at hjælpe kommunale frivilligkonsulenter i deres daglige arbejde og udfordringer.

En udfordring for mange er prioritering af de mange arbejdsopgaver. Her får du et af CFSA’s værktøjer, som kan hjælpe dig til at prioritere i hverdagen.

Hvordan skal jeg prioritere mine opgaver?
Som frivilligkonsulent skal du finde balance mellem opgaver på tre niveauer: Det operationelle, det taktiske og det strategiske niveau. Din prioritering skal være i overensstemmelse med din leders prioriteringer, samtidig skal de give mening for dine samarbejdspartnere uden for kommunen. Og så skal der være balance mellem dine egne og din leders ambitioner og den tid og de ressourcer, du har til rådighed.

Refleksioner på tre niveauer
En god måde at prioriterer dine opgaver er gennem spørgsmål og refleksioner på tre niveauer, som svarer til de tre niveauer i kommunens arbejde:

1. Strategisk niveau
Hvad er formålet med min stilling? Hvorfor er jeg ansat? Hvilke mål forventes jeg at nå? Hvilke forventninger er der til mig, hvilke skal jeg leve op til, og hvilke skal jeg ikke forsøge at leve op til? Hvem af mine kommunale samarbejdspartnere er strategisk vigtige for mig?

2. Taktisk niveau
Hvad skal der til, for at jeg kan nå mine mål? Hvilke handleplaner skal jeg lave? Hvilke milepæle kan jeg sigte efter i mit arbejde? Hvornår kan jeg se, at jeg lykkes? Hvem kan hjælpe mig med at nå mine mål? Hvordan kan jeg skabe anledninger til at arbejde sammen med strategisk vigtige personer?

3. Operationelt niveau
Hvilke konkrete opgaver og aktiviteter skal jeg prioritere for at nå mine mål? Hvilke områder og samarbejdspartnere skal jeg prioritere for at nå målene? Hvilke opgaver skal jeg løse, hvad kan andre løse, og hvad skal måske slet ikke løses?

Disse spørgsmål og efterfølgende refleksioner kan du selv tænke over, men det er endnu vigtigere, at du tager din leder med ind i refleksionerne og drøfter mål og retning for dit arbejde. Uden disse drøftelser og pejlinger er der risiko for, at du famler i blinde, ikke får anerkendelse for de resultater, du opnår, og måske i sidste ende brænder ud. Du kan også risikere, at din leder ikke ser og forstår, hvordan du får de bedste rammer for at lykkes med din indsats.

Find flere værktøjer i håndbogen "Frontløbere for frivillighed", som du kan downloade gratis eller bestille her.

--

I denne artikel får du gode råd til at tackle hverdagens udfordringer og dilemmaer som frivilligkonsulent. Og her kan du læse et uddrag af bogen "Frontløbere for frivillighed".

Forrige artikel Boguddrag: Frivilligkonsulentens fire roller Boguddrag: Frivilligkonsulentens fire roller Næste artikel Civilsamfundets Videnscenter udvider Civilsamfundets Videnscenter udvider
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.