Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Af Mette Dahlgaard

Lidt firkantet sagt er der for mange debatter på Folkemødet, hvor mænd i lyseblå skjorter taler til andre mænd i lyseblå skjorter. De mange indslag og paneldebatter, der i tematik og koreografi ligner hinanden, ønsker Foreningen Folkemødet at tynde ud i. Derfor summer en arbejdsgruppe lige nu over en række dogmer eller benspænd, der skal få de cirka 1.100 organisationer på Folkemødet til at tænke i nye og mere inkluderende indslag.  

"Det er bestemt ikke nogen nem øvelse at skabe de her mere inddragende og involverende formater. Men vi vil gerne sørge for, at flere deltager i samtalen, så den ikke kun bæres på vej af de fem eller syv personer, der sidder på scenen. Mange gange kommer publikum først til orde de sidste fem minutter af en debat, og så er det jo ikke en reel samtale," siger Julie Christine Artke, der er programansvarlig hos Foreningen Folkemødet.  

LINK: Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet

Dogmer til januar
Dogmerne ventes at blive meldt ud i januar og skal mere opfattes som rettesnore end egentlige regler eller "spændetrøjer" for de mange arrangører. Julie Christine Artke forestiller sig, at benspændene blandt andet skal sikre en større diversitet på scenerne: 

"Vi ser stadig en skæv kønsfordeling mellem mænd og kvinder. Et andet dogme kan være, at hvis man eksempelvis vil sætte fokus på udsatte unge, så skal man huske at invitere de unge til debatten. Et tredje dogme kan være, at man skal huske at inddrage personer, som er uenige med én eller ens organisations synspunkt."

LINK: Her finder du Folkemødets håndbog for 2020 med alle vigtige informationer

For meget klassisk lobbyarbejde på Folkemødet
Partner i Resonans, Anne-Mette Scheibel, er en af de ledende kræfter bag en relativt ny bevægelse, der kalder sig Den Nationale Samskabelsesbevægelse. Bevægelsen er en af de bidragsydere, der hjælper Folkemødet med at formulere sine benspænd. 

"Som jeg ser det, fokuserer for mange events på Folkemødet på klassisk lobby- og brandingarbejde, hvor formålet er at sende budskaber ud. Hele den demokratiske tanke om samtale og fælles udviklingskraft har man desværre ikke fået forløst endnu. På Folkemødet bliver der brugt rigtig mange ressourcer både i tid og i penge, men vi får som samfund ikke nok ud af 'networkingen'. Vi kan blive langt bedre til at komme nærmere fælles løsninger fremfor at blive i de forskellige holdningspositioner," siger Anne-Mette Scheibel. 

LINK: Sådan lykkes det at deltage i Folkemødet uden at blive ruineret

Seks fif hjælper den demokratiske samtale på vej
Mens vi venter på, at det bliver januar, hvor Foreningen Folkemødet udsender deres benspænd, giver Anne-Mette Scheibel her seks fif til, hvad du allerede nu kan tænke over i planlægningen af dit Folkemøde-event for at hjælpe den demokratiske samtale på vej: 

1. Tænk over jeres fysiske indretning – væk med de mange stolerækker og sæt mere uformelle rammer op for eksempel ved hjælp af arbejdsborde og bænke. Få deltagerne med fra start af arrangementet og lav undervejs nogle inkluderende deltagelsesrum med samtaler på tværs. 

2. Arbejd med skabeloner: enkle spørgsmål, som folk skal svare på, så alles input bliver taget alvorligt.

3. Hav mindre debat og mere fælles produktion for eksempel via enkle brainstorm-processer, hvor alle kan komme med deres idéer og samskabe tværgående løsninger. 

4. Slå jeres event-tidspunkter sammen, så I ikke kun har 45 minutter, men kan komme mere i dybden med både samtaler og samskabelse. 

5. Tænk visuelt og lav opsamlinger med små film, eller få grafiske facilitatorer til at tegne opsamlinger. 

6. Få politikere og beslutningstagere med fra start, undervejs og til at give feedback på det, der er skabt – få fokus på de politiske dilemmaer og prioriteringer og forvent politisk commitment – og ikke bare et hurtigt besøg i teltet.

Samtale fremmer forståelsen
Anne-Mette Scheibel mener, at for mange debatter på Folkemødet er skåret som tv-debatter, hvor det handler om at markere synspunkter. Det kan være underholdende og gør lytteren bevidst om politiske forskelle, men er ikke nødvendigvis særligt konstruktivt for løsningen af komplekse udfordringer som eksempelvis klimakrisen. Og det er ifølge Anne-Mette Scheibel en skam, for der er åbenlyse fordele ved at involvere sig og være åben for andres input: 

"Ved at lave nogle involverende formater kan man få andres blik på sit problem, sin organisations afsæt samt en mangfoldighed af løsningsforslag. Hvordan oplever andre egentlig vores organisation, forstår de vores intentioner og udfordringer? En anden fordel er, at du får et større netværk på baggrund af reelle samtaler og live samskabelse på Folkemødet. Det kan føre til nye samarbejder og måske endda på sigt partnerskaber."

LINK: Sådan skal du (IKKE) lobbye på Folkemødet

Løsninger fødes på Folkemødet
Folkemødet er grundlæggende et positivt initiativ, men langt hen ad vejen en uudnyttet arena til at samskabe fælles løsninger på komplekse samfundsudfordringer, mener Anne-Mette Scheibel. I 2020 vil Samskabelsesarenaen akkurat som tidligere år veksle mellem debat og workshops, når et tema skal behandles. Ude omkring i teltet vil både professionelle deltagere som eksperter og politikere samt helt almindelige borgere sidde med og forsøge at komme med løsninger på, hvordan man tackler sundhedsproblematikker, som eksempelvis diabetikere oplever i hverdagen.

LINK: Sådan gik det, da Samskabelsesbevægelsen besøgte Folkemødet i 2019

I år skærper Den Nationale Samskabelsesbevægelse endda sin fokusering, så de berørte temaer og løsninger i højere grad lever videre efter Folkemødet. Under temaet sundhed og forebyggelse vil to kommuner "arve" den viden, som forskere fra Steno Diabetes Center Copenhagen og Steno Diabetes Center Sjælland, andre kommuner fra Sundby Netværket og helt almindelige borgere spiller ind med. De to kommuner forpligter sig til gengæld til at formulere de spørgsmål og udfordringer, som de gerne vil have belyst, samt til at tage input med hjem og teste i praksis:  

"Ved at tage afsæt i to kommuners virkelighed undgår vi, at samtalen bliver for abstrakt. Hvad er det, de er optaget af at få viden om og nye løsninger på? Vi kombinerer et løsningsspor med et politisk spor, så vi også får debatteret de politiske dilemmaer og prioriteringer," forklarer Anne-Mette Scheibel. Hun forventer, at de to kommuner, som modtager inspirationen, også kommer til at sætte handlinger i værk på bagkant af Folkemødet. 

Den demokratiske samtale er første skridt
Anne-Mette Scheibel ved godt, at samskabelse kræver en helt anden form for forberedelse og opfølgning før-under-efter Folkemødet og forventer ikke, at alle andre aktører på Folkemødet med et snuptag følger trop. Men hun håber alligevel, at mere demokratisk samtale på Folkemødet vil føre til flere konstruktive løsninger efter Folkemødet: 

"Vores håb er, at flere ikke blot går fra envejsdialog til demokratisk samtale – men tager endnu et skridt, hvor Folkemødet understøtter nytænkning på tværs af politiske positioner, faglige eksperter, erhvervsliv, civilsamfund og borgere."

LINK: Her finder du Folkemødets håndbog for 2020 med alle vigtige informationer