5 råd: Få adgang til pressen på Folkemødet

OMTALE: Folkemødet giver dig fire dage i juni, hvor du står ansigt til ansigt med pressen. Men hvordan skal du henvende dig med den gode historie? Det får du fem bud på her.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Denne artikel er første gang udgivet 13. juni 2018

Det er endnu engang blevet tid til årets Folkemøde på Bornholm. Tid til at mingle på den store græsplæne i Allinge, tid til politisk debat og tid til at få adgang til det samlede pressekorps. Men hvordan udnytter du taletiden på bedste vis?

Folkemødet er siden sin debut i år 2011 vokset gevaldigt. I dag finder du en bred repræsentation af folk fra den politiske elite og erhvervslivet. Men Folkemødet giver også en unik mulighed for at møde dagspressen ansigt til ansigt. Mathias Holm Pedersen er managing partner og seniorkonsulent i Holm Kommunikation, og her får du hans fem råd til, hvordan du bedst udnytter denne særlige situation.

1. Tænk i niche- og fagmedier
Skru forventningerne ned og læg drømmen om Politiken-forsiden lidt på hylden. Hav i stedet fokus på fag- og nichemedier.

“Hvis du for eksempel kommer fra en patientforening, så gå efter Altinget: sundhed eller Medwatch, hvor der er større chance for, at de vil finde historien relevant,” siger Mathias Holm Pedersen og fortsætter:

“Lad være med at sende en pressemeddelelse ud til alle akkrediterede journalister på Folkemødet. Udvælg i stedet et par stykker, som du gerne vil opbygge et forhold til,” siger han.

2. Gør din historie Folkemøde-relevant
“Din historie skal helst have et eller andet link til Folkemødet. Det kan være smart at orientere sig om, hvilke temaer og emner der snakkes om på Folkemødet - og så vinkle din historie ud fra det,” forklarer Mathias Holm Pedersen.

Hvis du sidder med en stor historie, skal du altså forsøge at gøre den Folkemøde-relevant. “Vi ser mange meta-historier om demokrati, og hvad Folkemødet gør for demokratiet. Prøv at hoppe med på den dagsorden, og skab et link mellem det og din historie. Så har du i hvert fald formentlig en bedre chance,” siger han.

Blot at invitere journalisterne med til en debat og håbe på, at de dukker op, er derfor ikke den bedste løsning, da en debat næppe er en historie i sig selv, påpeger han.

3. Få opmærksomhed på kreativitet
“Hvis man har et mål om at få mediesynlighed, er det en god idé at tænke over, hvilke sjove vinkler ens emne kan have. Det er ikke nok, at man selv synes, det er interessant,” forklarer Mathias Holm Pedersen.

Som et eksempel fremhæver han Dansk Flygtningehjælp, der til et Folkemøde havde arrangeret en papfigur af organisationens formand, som man kunne få taget et billede med. Det endte med at blive en historie i medierne, formentlig fordi det stak lidt ud og var anderledes end de mange tusinde debatter.

“Hvis man bare gør som alle andre og tænker, at debatten må være historien i sig selv, så får man ikke medieopmærksomhed. Journalisterne leder efter særlige historier, og det kan derfor hjælpe at være kreativ,” tilføjer Mathias Holm Pedersen.

4. Tilpas dit pitch til mediet
Det er en god idé at finde ud af, hvad medierne laver på Folkemødet. Har de deres eget studie derovre, arbejder de hjemme fra redaktionerne, sender de live-tv, aftendebatter, web-tv eller lignende? Når du laver dit pitch, er det en god idé at vælge det format, som din historie passer bedst til og derefter tilpasse pitchet til det medie og den platform, som du vælger. På den måde serverer du historien, så journalisterne kan se, hvordan det kan være en god Folkemøde-historie for dem på netop den platform.

“Det handler om at være skarp på historien, og på hvordan lige præcis den journalist, du henvender dig til, kan bruge historien,” siger han.

5. Udnyt live-udsendelser
Dine forberedelser til Folkemødet har stor betydning for, om du får succes med at få din historie ud. Den optimale løsning er ifølge Mathias Holm Pedersen at have kontaktet den pågældende redaktør allerede inden Folkemødet. Men der findes naturligvis andre muligheder, hvis du ikke har fået forberedt dig helt så godt til dagene på solskinsøen.

“TV 2 Bornholm sender live næsten hele tiden, og de skal jo have nogle folk ind. Vores erfaring er, at der her er muligheder for dem, som måske ikke er helt så godt forberedt, fordi man kan pitche ind på dagen eller på vej over til Folkemødet. Meta-historier med de lidt anderledes vinkler omkring ens debatter eller tilstedeværelse kan fungere godt som en blød Folkemøde-historie på sådan en platform,” afslutter Mathias Holm Pedersen.

Forrige artikel Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt Næste artikel Gode råd og værktøjer til at håndtere konflikter i frivillige foreninger Gode råd og værktøjer til at håndtere konflikter i frivillige foreninger
Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Overblik: Her er efterårets politiske kalender

Sommeren lakker mod enden og efteråret lurer lige om hjørnet. Selvom Folketinget officielt holder sommerferie indtil oktober, er der en masse politik på programmet. Få overblik over den politiske kalender her.

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

Sådan har FDF løbet 10 nye lokale kredse i gang

FDF’s kredsstartsprojekt har vendt tingene om, så initiativtagerne kan starte med at fokusere på aktiviteterne og gemme bureaukratiet til senere. Forbundet står klar med både sparring, administrativ bistand og startøkonomi. Indsatsen har på to år givet 10 nye kredse – men det har kostet både kræfter og penge.

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

De kommunale budgetforlig for 2024 falder i hak på stribe i disse uger. Det giver nogle steder flere penge til lokaler, aktiviteter og udvikling i foreningslivet, mens andre kommuner strammer livremmen. Men hvem er foreningernes ”fagforening” og hvordan tager din forening kampen op mod uretfærdigheder?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

Er der også ballade i din kolonihave - eller i din lokalforening?

TV2-serien ”Balladen om kolonihaven” demonstrerer elegant, hvad der udspiller sig i de små forpligtende foreningsfællesskaber, som Danmark er opbygget af. Foreningsliv bygger i høj grad på mennesker med engagement, passion, fagligheder og følelser. Det foregår i vores dyrebare fritid, og derfor går bølgerne ofte højt, for der kan være meget på spil. 

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Ung, ny og NGO-leder: 'Ny bog giver hjælp og råd'

Når man lander sit første lederjob i en NGO, måske i en ung alder, følger der mange opgaver med, som ikke stod i jobopslaget. Det tager bogen 'Sagens Kerne' fat på med råd fra to, som har prøvet turen på egen krop. De rammer helt plet, lyder det fra en, der netop står i situationen.

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

Ngo’er kan også høste store fordele af kunstig intelligens

ChatGPT og andre kunstig intelligens-redskaber bliver hele tiden både nemmere, bedre og billigere, så det er ikke bare forbeholdt de store organisationer. Til gengæld er der både praktiske og etiske faldgruber, man skal holde sig for øje, siger konsulent i branchen Christian Sophus Ehlers. Han har for længst selv taget den nye teknologi i brug.

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Håbløshed og vrede driver klimaaktivisterne

Det er vrede og frustration over alt for lidt handling i klimakrisen, der driver aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Men et spændende miljø med kreative arbejdsformer og en flad struktur skader heller ikke.

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

Skovbrande på Rhodos, varmerekorder i Sydeuropa og et knastørt dansk forår. Klimakrisen har erobret dagsordenen, både i medierne og hos en række organisationer. Flere af dem, som har sat klima højt på dagsordenen, beretter om flere aktivister, men også om et emne, som påvirker organisationernes ståsted og måde at virke på.

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Betændt arbejdsmiljø er det beskidte vasketøj, som ingen civilsamfundsorganisationer ønsker at hænge offentligt til tørre

Der er mange grunde til, at emnet er svært at tale om: Blandt andet frygt for dårlig medieomtale eller at blive fyret. Men tavshed gør samtidig problemet svært at løse. Det kom frem, da centrale civilsamfundsaktører på Bornholm debatterede dårligt arbejdsmiljø – et emne som desværre forbliver lige så hot som den danske sommer indtil nu, også selvom Folkemødet er slut for i år.