Vi går ikke i Foghs EU-fælde
Men i EU-spørgsmålet har han afgjort et problem, som han ikke kan vige uden om. Eller havde, for det ser jo ud til, at socialdemokraterne hjælper ham ud af kniben.
Anders Fogh vil selvfølgelig gerne have den kommende EU-traktat vedtaget ved den kommende folkeafstemning. Anders Fogh har også tidligere sagt, at han ønsker de danske forbehold ophævet. Med en enkelt undtagelse, idet han ønsker asyl- og udlændingelovgivningen bevaret som et dansk anliggende. Så kan det også indgå i kommende danske valgkampe.
Derfor har han foreslået den britiske model på det retlige område, hvorved Danmark selv kan tage stilling til, hvilke dele af det retlige område, der skal være et dansk anliggende. Forsvarsforbeholdet og ØMU-forbeholdet ønskes fortsat afskaffet.
Disse ændringer af forbeholdene kræver både flertal i Folketinget herfor og et ja ved en folkeafstemning. Kan Anders Fogh få flertal for det i Folketinget?
Regeringens støtteparti Dansk Folkeparti siger selvfølgelig nej, fordi partiet vil have Danmark ud af EU.
De radikale siger også nej, fordi de helt vil have forbeholdene ophævet.
SF siger nej, fordi den form for taktisk manøvre, så asyl- og udlændingepolitikken fortsat kan være sprængfyldt tema med Dansk Folkeparti og regeringen i hovedrollen, vil vi selvfølgelig ikke være med til.
SF vil ikke gå i Fogh's fælde.
Socialdemokraterne
Så er der Socialdemokratiet
tilbage. Umiddelbart skulle man forventet, at Socialdemokratiet uden
tøven ville sige nej, fordi partiet ligesom de radikale vil have alle
forbeholdene væk.
Men sådan forholder det sig ikke. Først tøvede socialdemokraterne. Dermed påtog de sig et problem, selv om det var regeringen, der havde problemet. Og nu har socialdemokraterne tilsyneladende valgt at gøre fælles sag med Fogh, hvad angår det retlige forbehold. Socialdemokraterne gik helt frivilligt i Fogh's fælde.
Hvis regeringen er ordentlig og ikke vil søge at bruge EU-spørgsmålet i et indenlandspolitisk taktisk spil, bør regeringen selvfølgelig søge at få indskrevet forbeholdene, sådan som de var tiltænkt i 1993, som en protokol til den kommende traktat til en EU-forfatning. Derefter kan vi så stemme om den nye traktat.
Skal forbeholdene evt. efterfølgende ændres, kan det ske ved nye folkeafstemninger. Sådan bliver det givetvis også, medmindre socialdemokraterne fortsat hjælper Fogh ud af en vanskelig knibe og ikke kommer ud af Fogh's fælde.
