Stil krav til kontanthjælpsmodtagere
Koncentrat af lederen "Omvendt verden" i Jyllands-Posten 20. januar 2004
Til at forvalte denne samfundsmæssige forpligtigelse har vi ansat et antal socialrådgivere, der skal vurdere den enkeltes situation og afmåle støtte og hjælpeforanstaltninger inden for lovens rammer.
På den baggrund forekommer det absurd, at 220 kontanthjælpsmodtagere fra Mjølnerparken i København har klaget over, at samfundet nu har tilladt sig den frækhed at meddele, at de skal arbejde for pengene, hvis de er i stand til det.
Situationen har endnu en gang henledt opmærksomheden på en gruppe socialrådgivere, som åbenbart ser det som deres opgave at betragte samfundet som modstander.
Det er selvsagt ikke socialrådgivernes opgave. Deres opgave er ikke at være klienternes advokater imod det samfund, der betaler, men alene at afmåle støtten ud fra de kriterier, loven fastsætter.(...)
Når der eksempelvis i indvandrermiljøer gennem de seneste årtier har bredt sig den opfattelse, at kontanthjælpen er en livsvarig ydelse, der intet kræver til gengæld, har samfundet svigtet en alvorlig pædagogisk opgave.
Når toneangivende personer i indvandrermiljøerne samtidig har fået lov til at prædike mod det danske samfund og skabe fjendebilleder, har samfundet drevet forståelsen for vidt.
Hvis endvidere socialrådgivere har fået lov til at bygge videre på dette fjendebillede og give kontanthjælpsmodtagerne det indtryk, at samfundet, som finansierer festen, skal betragtes som en modstander, har de været med til at skævvride kontanthjælpsmodtagernes opfattelse af, hvad det hele drejer sig om. (...)
Løsningen på et problem er imidlertid ikke at fortsætte den sløvende og passiviserende praksis med blot at sende pengene og lukke øjnene for problemerne. Løsningen er tværtimod at holde fast og stille krav.
Det skaber ikke alene bedre samfundsborgere. Det skaber på længere sigt også gladere samfundsborgere.
Derfor må både integrationsminister Bertel Haarder og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen kombinere deres tiltrængte stramninger af kontanthjælpsadministrationen med meningsfyldte og samfundsnyttige beskæftigelsestilbud, som ikke blot er tidsfordriv med yderligere administration til følge.
