Her er det danske valgresultat: Så mange mandater får partierne

SF blev større end Socialdemokratiet. Og både Radikale og Moderaterne har sikret sig plads i Europa-Parlamentet. Nu er det de personlige stemmer, der tælles op. Få overblik over resultaterne her. 

Det er første gang, at det sker: SF slår Socialdemokratiet ved et valg. 

SF snupper nemlig med 17,4 procent et ekstra mandat i forhold til de to mandater, partiet har siddende nu. Socialdemokratiet fortsætter med at have tre mandater, men får blot 15,6 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 5,9 procentpoint i forhold til EU-valget i 2019.

Det er et af de mest markante resultater for det danske europaparlamentsvalg, hvor overraskende 58,2 procent af vælgerne har fundet vej til stemmeboksen.

DF sikrer sig en enkelt plads i Europa-Parlamentet, mens Venstre er blevet halveret og får to mandater. Men partiets resultat overgår markant de sidste mange måneders ellers nedslående målinger.

Radikale og Moderaterne har i målingerne op til EU-valget kæmpet om ét enkelt mandat. Men begge partier endte alligevel med at sikre sig en plads i parlamentet. 

Derimod endte Liberal Alliance med kun at få et mandat, selvom partiet har ligget til minimum to mandater i hele valgkampen. Det er dog første gang, at partiet får plads i parlamentet.

 {{toplink}}

,

Forrige artikel Moderaterne gik efter to mandater, men jublede over ét. Og pludselig ville Løkke tale om regeringens problemer Moderaterne gik efter to mandater, men jublede over ét. Og pludselig ville Løkke tale om regeringens problemer Næste artikel Sådan kommer det nye EU-Parlament til at se ud Sådan kommer det nye EU-Parlament til at se ud