Sprogbarriere hindrer integration
Koncentrat af lederen "Tænketank peger på den rigtige vej" i Berlingske Tidende, 6. februar 2004.
Det er regeringens tænketank om integration, der i sin nye rapport atter gør opmærksom på det skammelige paradoks.(...)
Som vi ofte har peget på her, så handler integration ikke, hvad man ellers let kunne få indtryk af ved at følge udfald fra alle sider i debatten, primært om religiøse spørgsmål og kulturbaggrund.
Jo, det kan det udmærket komme til. Men i første runde drejer integration sig om noget langt mere praktisk: At få folk til, uanset tro og påklædning, at blive fuldgyldige medborgere.(...)
Første forudsætning er, at de ikke indhylles i en klientkultur, der fratager dem personlig værdighed og almindelig selvopholdelsesdrift. Her har forsørgersamfundet endnu langt at gå.
USAs måde at lukke indvandrere ind i samfundet kan af flere grunde ikke være noget ideal for et velfærdssamfund. Men vi bør omvendt heller ikke afvise, at der er noget at blive inspireret af i de kærligt kontante krav om initiativ.(...)
Anden forudsætning for integration, der hænger snævert sammen med den netop nævnte, er at kunne dansk. Hvis en indvandrer kan slippe for at lære et forsvarligt dansk, erklærer vi dermed, at vedkommende ikke behøver tage del i samfundslivet. Det er helt uacceptabelt.(...)
Derfor er det glædeligt, at tænketanken og undervisningsminister Ulla Tørnæs er enige om, at der bør tages fat med sprogundervisningen af indvandreres børn fra treårsalderen. Det kan sikre, at børnene ikke er hægtet af allerede fra de første klasser.
Ligeledes er der god fornuft i tænketankens forslag om at følge op med tests af, om de såkaldt tosprogede børn - der hidtil ofte snarere har fået lov at være dobbelt halvsprogede - besidder et tilstrækkeligt dansk i 2. og 7. klasse.
Sproget må ikke længere få lov at være barrieren for god integration.
