Prognose: Begge bornholmske mandater til S

En vaskeægte valgsensation er under opsejling på Bornholm.

En helt ny prognose til Altinget.dk fra valgforsker og professor Søren Risbjerg Thomsen for udfaldet af det kommende valg viser nemlig nu, at begge de to folketingsmandater på Bornholm kan gå til ét parti - nemlig Socialdemokraterne - mens Venstre mister sit mandat.

Det vil betyde, at Venstres folketingsmedlem Peter Juel Jensen ryger ud af Folketinget, og at Socialdemokraterne foruden folketingsmedlem Jeppe Kofod får valgt en af kandidaterne Inge Munch eller Jacob Lund.

Det vil i givet fald være første gang siden forholdstalsvalgets indførelse i 1920, at ét parti får begge de bornholmske mandater - og første gang siden valget i 1973, Venstre ikke vinder et mandat på øen.

"Mine fremskrivninger, som støtter sig til mange tusinde Gallup-interviews, viser, at der er lidt om snakken om, at Venstre har tabt ekstra i udkantsområderne. Der har ikke tidligere været valg, hvor Venstre stod så dårligt på Bornholm, og det betyder altså, at det lige akkurat tipper over, så Socialdemokraterne får begge mandater. Men der skal dog kun meget få ekstra stemmer til Venstre til, før partiet får mandat nummer to, sådan som de plejer," siger Søren Risbjerg Thomsen.

Ny valglov med ny beregningsmetode
Ud over den generelle tilbagegang for Venstre skyldes mandattabet imidlertid også den nye valglov, der blev vedtaget i 2006. Den ændrede i forbindelse med sammenlægningen af en række amts- og storkredse nemlig den metode, som man bruger til at opgøre valget og fordelingen af kredsmandater. Men var denne ændring af metoden ikke sket, ville Venstre fortsat vinde sit bornholmske mandat, viser Søren Risbjerg Thomsens beregninger.

"Det, der sker nu, er, at man bruger den d'Hondtske metode i stedet for den tidligere, såkaldt modificerede Sainte-Laguës metode. Og den d'Hondtske metode tilgodeser i højere grad store partier, end den gamle regel gjorde - og det betyder, at hvis man stadig brugte den gamle metode, ville der fortsat være et mandat til hver," siger han. 

Folketinget overvejede før vedtagelsen af den nye valglov en række forskellige modeller. Problemet var, at uden en ændring af opgørelsesmetoden ville det blive meget nemmere for små partier at vinde et kredsmandat i de nye og større storkredse, end det havde været tidligere - og dermed ville det være nemmere for dem at omgå den generelle spærregrænse på to pct. af stemmerne. Et parti, der får et kredsmandat, kommer nemlig i Folketinget, uanset hvor mange stemmer det har fået på landsplan.

Skulle udligne større storkredse
Efter at have konsulteret valgforsker og dr.scient.pol. Jørgen Elklit om de mulige konsekvenser af en ændring besluttede Folketinget derfor at indføre den d'Hondtske metode - netop, fordi den giver en større fordel til store partier og derfor nogenlunde ville udligne den fordel, de små partier ellers fik i kraft af de større storkredse.

Nu er det særlige ved Bornholms Storkreds bare, at den ikke ændrede størrelse i valgkredsreformen. Derfor har de mindre partier hér - i dette tilfælde Venstre - altså fået ulempen ved den nye beregningsmetode, uden at have fået fordelen ved en større storkreds.

"Det er rigtigt, at det er blevet nemmere for det største parti at få begge mandater på Bornholm. Men da jeg lavede mine overvejelser til Folketinget, havde jeg slet ikke forestillet mig, at udviklingen på Bornholm kunne blive sådan, at der kom nogen ændret fordeling der. Derfor indgik det slet ikke i min undersøgelse," siger Jørgen Elklit i dag.

V bliver ikke snydt på landsplan
Jørgen Elklit understreger dog, at tabet af kredsmandatet på Bornholm ikke får nogen betydning for Venstres samlede resultat på landsplan. Valgloven sikrer nemlig, at der altid vil blive "fyldt op" med tillægsmandater, så et parti får det samlede antal mandater, som stemmetallet berettiger til.

"Venstre vil under ingen omstændigheder blive snydt for noget. De vil i stedet få et tillægsmandat mere indenfor den landsdel, der hedder Hovedstaden, som Bornholm hører til - og Socialdemokraterne tilsvarende et mindre," forklarer han.

Søren Risbjerg Thomsens beregninger viser da også, at Venstre i stedet for kredsmandatet på Bornholm vinder et tillægsmandat i Københavns Omegns Storkreds - hvilket sikrer folketingsmedlem Eyvind Vesselbo sit genvalg. Til gengæld mister Socialdemokraterne et tillægsmandat i Københavns Omegn, som betyder, at folketingskandidaten Jeppe Bruus ikke længere står til at komme i Folketinget.

Bornholm får særbehandling
Bornholms Storkreds har en særstatus i valgloven. Egentlig berettiger dens størrelse og dens befolkningstal nemlig kun til ét kredsmandat - men loven siger, at storkredsen ikke desto mindre skal have to kredsmandater tildelt.

Argumentationen for særbehandlingen har traditionelt været, at det netop var for at sikre, at begge sider af bornholmsk politik kunne være repræsenteret i Folketinget, og at øen ikke kun havde "én stemme".

Går begge mandater til Socialdemokratiet, vil Bornholms stemme i landspolitik blive svækket, mener den Venstre-mand, hvis mandat er i fare, Peter Juel Jensen:

"Der er ingen tvivl om, at det vil svække Bornholm i landspolitikken, og at det vil blive sværere at løfte sagerne på Christiansborg. Vi har jo gennem mange år haft det ene medlem siddende i et regeringsparti og den anden uden for. Det har jo gjort, at det har været muligt at løfte sagerne inden for regeringen, hvor medlemmet for regeringspartiet har været en slags ombudsmand for Bornholm. Samtidig har det medlem, der ikke var i regeringspartiet, kunnet udstille og pille uheldige beslutninger for Bornholm ned. Det risikerer man at gå glip af i fremtiden," siger Peter Juel Jensen.

Han tror dog ikke på, at Søren Risbjerg Thomsens prognose bliver til virkelighed:

"Vi har lige været gennem et kommunalvalg, hvor Venstre på Bornholm gik frem, og hvor topscoreren også var en Venstre-mand. Så jeg er ikke sikker på, det er det rette billede. Jeg tror, folk vil tænke på, hvem der har en vej ud af den økonomiske krise, som virkelig har givet Bornholm store udfordringer," slutter han.

niels@altinget.dk