Poul Madsen: Vermund blev for pæn og blød i udlændingepolitikken

Det kommer egentlig ikke som noget chok, at Nye Borgerlige nedlægges. Det er længe siden, at Pernille Vermund har virket som en, der virkelig brændte for sagen, og måske er den vigtigste pointe, at der simpelthen ikke mere er en sag for Nye Borgerlige.

Danmark er overbefolket med partier på højrefløjen. Fælles for dem alle er, at deres vigtigste eksistensberettigelse er at begrænse indvandringen, og hvem vil efterhånden ikke det. Alle i det politiske landskab fra SF og hele vejen ud til højre går ind for en stram udlændingepolitik.

Ude på højrefløjen er Nye Borgerlige ganske enkelt kommet til kort på indvandrerspørgsmålet, fordi Pernille Vermund på mange måde er den pæne pige i klassen.

Inger Støjberg (DD) og Morten Messerschmidt (DF) har været langt bedre til at være unuancerede og stenhårde, mens Pernille Vermund ved flere lejligheder har talt for, at vi godt kunne bruge de højtuddannede.

Hvor absurd det end kan lyde, tror jeg, at Vermunds nuancer har været en afgørende og overset faktor i Nye Borgerliges nedtur. Det, der selvfølgelig også har bidraget til nedturen, er Nye Borgerliges ufattelige evne til selvdestruktion.

Det er kun godt et år siden, vi gik til valg, og selvom valget på ingen måde blev den succes, Nye Borgerlige havde forventet, fik de dog valgt seks.

I dag er der tre tilbage. Den ene er sygemeldt, den anden kender ingen og Pernille Vermund selv er træt af politik.

Det er ikke noget, jeg finder på, men det er noget, hun selv proklamerede for et år siden, da hun første gang sagde farvel og tak.

Mette Thiesen smed Vermund ud før sin afgang blandt andet på grund af Thiesens mands eskapader på valgaftenen.

Mikkel Bjørn forlod partiet, da Lars Boje Mathiesen meldte sig som formandskandidat, og da Lars Boje Mathiesen blev valgt, blev han kort efter smidt ud, da han stillede eksorbitante krav til sin løn.

Jeg tror ikke rigtigt, der er nogen, der kommer til at savne Nye Borgerlige, for det vigtigste, som Nye Borgerlige har bidraget med siden partiet blev skabt i 2015 og valgt ind i Folketinget første gang i 2019, er Pernille Vermund. Og hun fortsætter i politik.

Vermund er en gudsbenådet formidler. Skarp, direkte og modig og dengang, da selvdestruktionsbacillen endnu ikke havde indtaget Nye Borgerlige, men havde permanent ophold hos Dansk Folkeparti, virkede hun som et frisk pust på højrefløjen.

Men Nye Borgerliges tid var reelt ovre, da Inger Støjberg stiftede sit nye parti. Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne ligner hinanden med én afgørende undtagelse. {{toplink}}

Begge partier er 100 procent afhængige af deres leder, og Støjberg har sågar givet sit parti navn efter sig selv.

Men Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg har èn afgørende ting, som Nye Borgerlige ikke har. De har den jyske sag: Land mod by.

Vermund er ganske vist valgt i Sønderjylland med flotte stemmetal, men hun er en bypige. Hun lugter ikke af stald på den gode måde, men af storby og nord for København, som her i den knivskarpe kamp på højrefløjen bestemt ikke er et aktiv.

Sammenlign blot Støjberg og Vermunds Instagram-profiler omkring jul og nytår. Vermund vinternattebader med sin nye mand. Det gør man altså ikke i Jylland, og de ligner et glamourpar nytårsaften i gallauniform og smuk rød kjole.

Inger er i skudsikker vest i Israel og finder 'livsglæde' ved at lufte sin hund.

Samtidigt har det heller ikke hjulpet på Vermunds muligheder for at genrejse Nye Borgerlige, efter hun kom tilbage, at Morten Messerschmidt fik samlet stumperne i Dansk Folkeparti.

Og hvad var egentlig Nye Borgerliges base?

Hvis man skal udpege en typisk dansker, der vil stemme på Nye Borgerlige, bliver det svært, hvilket har været et af partiets afgørende problemer.

Partiet har aldrig opnået at blive rodfæstet et bestemt sted eller hos en bestemt gruppe. Det har mest handlet om dem, der kunne lide Pernille Vermund og til dels Lars Boje Mathiesen.

Hos Ingers parti er det nemt.

Vælgerne er en mand fra Jylland eller i hvert fald en, der bor i provinsen, og hos Dansk Folkepartis står mærkesagen lysende klart. Kernevælgeren er imod al indvandring.

Nu er parentesen Nye Borgerlige slut, og det er svært at se, at vi mister et afgørende bidrag, som ikke er dækket af andre.