Pokerspillet om en bededags-folkeafstemning nærmer sig klimaks

473.525
Så mange danskere havde mandag aften skrevet under på fagbevægelsens krav om at bevare store bededag. Fagbevægelsen satte trumf på ved også at kræve en folkeafstemning om store bededag, og kravet har fået stor opbakning blandt tillidsfolk og medlemmer rundt omkring. Også i et omfang, så nogle af fagbevægelsens ledere selv er ved at blive betænkelige.

For den meget krigeriske stemning blandt store dele af fagbevægelsens medlemmer kan i længden være svær at styre for fagbevægelsen top. Frygten er især, at frustrationen blandt medlemmerne bliver transformeret over til titusinder af nej-stemmer til overenskomsterne i den private sektor, hvor Metal søndag aften lavede et såkaldt ”gennembrudsforlig”.

Imens skal partierne på Christiansborg stikke eller bekende til forslaget om en folkeafstemning. Det kræver 60 medlemmer af Folketinget, men det bliver svært at nå, selvom 79 af Folketingets medlemmer faktisk er imod at afskaffe store bededag. For de største partier i oppositionen hælder mod et nej.

Radikale har allerede sagt nej til en folkeafstemning. Derimod har hverken SF, Konservative, Danmarksdemokraterne eller Liberal Alliance meldt endegyldigt ud, og der er begrænset appetit på at være det første nej-parti, der hælder en folkeafstemning ned af brættet.

Men tiden er ved at rinde ud: Regeringens lovforslag ventes 3. behandlet 28 februar, og derefter skal oppositionen inden for tre hverdage præstere 60 underskrifter for at få en folkeafstemning.

Derfor siger de nej
Hos SF, LA, Danmarksdemokraterne og Konservative møder man både principielle og strategiske argumenter for at afvise en folkeafstemning:

- Det mest principielle er frygten for inflation i folkeafstemninger. Angrebet på store bededag er ret beset mindre end en række af de politiske indgreb, der har været de sidste 20 år, og i flere af partierne frygter man, at en folkeafstemning nu vil skabe præcedens for hyppige folkeafstemninger. Bortset fra EF/EU-afstemninger, afstemninger om valgretsalderen og en folkeafstemning om tronfølgeloven i 2009, skal man helt tilbage til 1963 for at finde en folkeafstemning om et aktuelt politisk emne, dengang om jordlovene.

- I flere partier er der ligeledes frygt for, at det kan blive næsten umuligt at træffe upopulære beslutninger på Christiansborg, hvis truslen om endnu en folkeafstemning hænger som et damoklessværd over hovedet på en regering.

- På den mere strategiske bane forventer flere af oppositionspartierne, at en folkeafstemning vil kitte de tre regeringspartier endnu mere sammen, og at SVM-regeringen i resten af perioden vil køre solo hen over resten af Folketinget. Både når det gælder et nyt forsvarsforlig og i en stribe andre situationer.

- Såvel SF som Konservative, LA og DD anser alle sig selv som potentielle regeringspartier, der gerne vil demonstrere parlamentarisk ansvarslighed. Her frygter flere partier en langsigtet skade på den parlamentariske troværdighed, hvis de leverer stemmer til en folkeafstemning.

Derfor siger de ja
Andre dele af oppositionen - Enhedslisten, Alternativet, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige - har på deres side ikke problemer med at finde argumenter for at høre befolkningen:

- Her peger man først og fremmest på, at ingen af regeringspartierne sagde et muk om at afskaffe store bededag ved det folketingsvalg, der kun ligger få måneder tilbage. Og at regeringspartierne næppe havde fået et flertal, hvis de sagt det i valgkampen.

- Desuden viser samtlige meningsmålinger et knusende flertal blandt vælgerne mod at afskaffe bededagen.

- Det er heller ikke sådan, at befolkningens flertal altid vender sig mod smertefulde reformer. Tilbage i 2011 gik daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til valg på at rundbarbere efterlønnen, mens SF's formand Villy Søvndal forsøgte at gøre folketingsvalget til ”en folkeafstemning om efterlønnen”. Den afstemning tabte Søvndal, mens partierne bag den hårdhændede reform af efterlønnen bevarede deres flertal.

- Endelig er det den almindelige forventning på Christiansborg, at SVM-regeringen vil trække forslaget om at afskaffe store bededag i samme øjeblik, de nødvendige stemmer for en folkeafstemning materialiserer sig. Så man slet ikke kommer ud i en folkeafstemning - og at der alene af den grund ikke går inflation i folkeafstemningsvåbnet.

Tricky for Dyhr og Støjberg
Blandt de fire oppositionspartier, der ikke har taget definitiv stilling, har Liberal Alliance mindst at tabe, og det anses for sikkert, at det bliver et nej til en folkeafstemning fra Alex Vanopslagh. LA-lederens projekt er frem for at gøre sit parti regeringsdueligt igen efter den farceagtige optræden i VLAK-regeringen fra 2016-19

Hos Konservative er appetitten på en folkeafstemning heller ikke stor. Det ligger langt fra det konservative DNA at sende arbejdsmarkedsreformer til folkeafstemning, og partiet vil gerne have et pragmatisk samarbejde med SVM-regeringen på en række andre områder.

Derimod har både Danmarksdemokraterne og SF problemer.

Inger Støjberg understreger igen og igen, at Danmarksdemokraterne skal have ”en skørhedsfaktor på nul”, men for et populistisk parti kan det være farligt at afvise en folkeafstemning om et kronisk upopulært forslag med den begrundelse, at det vil være "uansvarligt”. Det er en Christiansborg-logik, der snarere har appel til ”de fine saloner” end til Danmarksdemokraternes vælgerbase.

SF er det parti, der er mest under pres. SF har en unik chance for at opsamle en stor del af den vrede, der lige nu er mod Socialdemokratiet i fagbevægelsen, og tillidsfolkene ønsker meget entydigt en folkeafstemning. Siger SF nej, er der en alvorlig risiko for, at vreden i stedet får retning mod SF. Det vil i hvert fald ligge lige til højrebenet for Enhedslisten at give SF skylden.

Når det alligevel mest tyder på et nej, skyldes det de strategiske perspektiver. I SF frygter man, at det vil skade forholdet til Socialdemokraterne i årevis – og at SF vil blive sat uden for parlamentarisk indflydelse i det meste af denne valgperiode. SF-formand Pia Olsen Dyhrs drøm om igen at føre SF i regering vil få meget lange udsigter.

SF-formanden har på linje med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) opfordret regeringen til først at lade afskaffelsen af store bededag træde i kraft efter et valg, og en mellemproportional kunne være at støtte en folkeafstemning - såfremt regeringen ikke går med til at udskyde forslagets ikrafttræden. Det kunne muligvis skabe den dominoeffekt på Borgen, som tilhængere af en folkeafstemning håber på.  

Men det er ikke det mest sandsynlige. Når regnebrættet gøres op, ser de afgørende partier ud til at vende tomlen ned.

erik@altinget.dk