Nye tal: Her er de borgerliges åbning – regeringen taber sit vigtigste kort

Et stille, men meget markant opbrud er på vej i vælgerhavet. Og det kan få store konsekvenser for udfaldet af kampen om regeringsmagten frem mod næste folketingsvalg.

Det er konklusionen, når man dykker ned i Epinions seneste meningsmåling (foretaget for Altinget og DR) af vælgernes dagsorden, og hvilken regering – en borgerlig eller en socialdemokratisk ledet – de mener, er bedst til at varetage de vigtigste politiske problemer.

Der er tale om to bemærkelsesværdige skred.

Det ene er, at emnet ”Hospitaler og sundhed” er stukket helt af fra de andre emner i vælgernes top fem. Hele 28 procent mener, at det er det vigtigste politiske spørgsmål i dag, mens klima med 12 procent kommer ind som nummer to med økonomi (8 procent), ældre (7 procent) og udlændinge (7 procent) på de følgende pladser. I oktober var det 'blot' 19 procent af vælgerne, der havde sundhed som vigtigste emne.

 

Det andet er, at sundhed ikke længere er et emne, som det store flertal af vælgerne mener, at en socialdemokratisk ledet regering er bedst til at håndtere. Tværtimod har vælgerne i betydelig grad vendt regeringen ryggen på det spørgsmål.

Tilsammen peger det på, at hvis sundhedspolitik – også som et bredere symbol på velfærd i det hele taget – bliver centrum for det kommende folketingsvalg, så står vi med en langt mere åben valgkamp end mange, undertegnede inklusive, har regnet med.

De seneste meningsmålinger har da også peget på, at de borgerlige partier har indhentet centrum-venstre. Men hvor forklaringerne her har centreret sig om Mette Frederiksens problemer i minksagen, viser Epinions tal, at der er noget dybere og langt mere strukturelt på spil.

Og netop når det kommer til sundhed og valgkamp, har de borgerlige partier en særlig forhistorie.

Da Fogh slog Nyrup

I den kollektive erindring er folketingsvalget i 2001 blevet husket som et rent udlændingevælg. Men når værdi- og udlændingepolitik kunne tage den fællesdagsorden fra netop velfærd, så hang det tæt sammen med, at det var lykkedes Venstreformand Anders Fogh Rasmussen at overbevise vælgerne om, at han kunne være en ligeså god manager af den danske velfærdsstat som SR-regeringen med Poul Nyrup Rasmussen i spidsen.

Faktisk lagde Fogh Rasmussen fra han blev formand i 1998 og frem mod 2001 i langt højere grad vægt på det end på selve udlændingepolitikken. Logikken var, at værdi- og udlændingepolitik først kunne komme til at dominere, hvis vælgerne troede på, at de ville beholde og måske endda få bedre velfærd med en borgerlig statsminister.

Og her spillede de betydelige problemer, Nyrupregeringen havde med hospitalernes ventelister og en kræftbehandling, der sakkede bagud i forhold til andre europæiske lande, en hovedrolle.

”Der er behov for mere kvalitet i velfærdssamfundet. At vi får mere udbytte for de penge, vi betaler i skat. Det er ikke acceptabelt, at mennesker med alvorlige sygdomme kommer på venteliste til sygehusene. Det er ikke acceptabelt, at ældre mennesker ikke kan få den hjemmehjælp, som de har behov for,” lød en karakteristisk udtalelse fra Fogh (her Weekendavisen i 1998).

Det var netop ved igen og igen at italesætte velfærd som en service, som borgerne var forbrugere af ligesom på det private marked - og som var for dårlig under SR-regeringen – at Fogh Rasmussen vandt den grundlæggende tillid hos vælgerne, der gjorde, at så mange af dem i 2001 satte deres kryds efter noget andet, nemlig udlændinge, ret- og skolepolitik. Og ud for især Venstre, der fik over 30 procent af stemmerne.

Og nu tyder målingerne på, at vælgerne igen tager det op til overvejelse, om sundhed nu også så entydigt er et domæne for centrum-venstre.

Regeringen har tabt sundhedsemnet

En måling, der viser en lille margin på 41-37 i en socialdemokratisk ledet regerings favør er opsigtvækkende. Siden Epinion begyndte at måle vælgernes dagsorden for Altinget – i marts 2020 – har en socialdemokratisk ledet regering ført i ejerskabet med en difference på mellem 12 og 24 procentpoint.

 

Nu er den altså nede på fire procentpoint. Ovenikøbet på et tidspunkt, hvor vælgerne i den grad er politisk fokuseret på sundhed.

Her er det også afgørende at lægge mærke til, at der i langt højere grad er tale om, at regeringen har ”tabt” ejerskabet, end at de borgerlige har vundet det. Siden juni sidste år har mellem 31 og 35 procent af vælgerne angivet, at de borgerlige var bedst til sundhed. Men på intet tidspunkt i samme periode har en socialdemokratisk ledet regering været under 46 procent af vælgerne, og man har flere gange været over 50 procent – i april 2020 mente 56 procent af vælgerne, at en Socialdemokratisk ledet regering var bedst til sundhed.

Et godt gæt er selvfølgelig, at stigningen i covid-smitte den seneste måned er en faktor i det intensiverede fokus på sundhed. Men her er det altså bemærkelsesværdigt, at det indtil videre ikke har været ensbetydende med, at regeringen har cementeret sit ejerskab til sundhed – tværtimod.

Her virker det som en god forklaring, at årsagen skal findes i den ret højlydte kritik – også før corona – af regeringen fra de forskellige dele af sundhedsvæsenet. Ikke kun fra sygeplejerskerne i forbindelse med deres løn- og arbejdsforhold, men fra de øvrige aktører, der især har slået sig i tøjret over den udeblevne sundhedsform. Som Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, sagde for nylig til Altinget:

”Den tidligere regering havde et væsentligt større engagement i sundhedsområdet. Det er ikke nok bare at drifte sundhedsvæsenet. Man skal udvikle det."

Samlet set er det en sandsynlig tese, at vælgerne efter advarslerne, om et sundhedsvæsen, der bryder sammen under en ny covidbølge, sidder tilbage med indtrykket af en regering, der ikke har styr på området. Hverken i forhold til konjunkturudsving i corona-smitten eller de strukturelle spørgsmål om især det stigende antal behandlingskrævende ældre.

Blinkende advarselslampe for regeringen

For de borgerlige partier – særligt V og K – åbner det en helt ny angrebsflanke i forhold til regeringen. Hos de borgerlige har man efterhånden indset, at udlændingepolitik ikke længere er det trumfkort, det var i nullerne. Groft sagt er det i dag et emne, man måske godt kan tabe et folketingsvalg på, men ikke vinde det.

I stedet har de borgerlige satset næsten entydigt på økonomisk ansvarlighed, netop fordi emnet ”styr på økonomien” er det eneste andet emne, som de borgerlige ejer. Her hedder fordelingen i den seneste måling 48-30 i det borgerliges favør.

 

Problemet for den strategi er bare, at dansk økonomi for indeværende er i rekordgod form, og at økonomi historisk set kun flytter stemmer i krisetider.

Ellers har en socialdemokratisk ledet regering i vælgernes øjne siddet tungt på såvel de klassiske velfærdsemner som det ’nye’ emne, klima.

 

Men det er den situation, der åbner sig nu. Venstre spillede for en måneds tid siden ud med et sundhedsudspil, der blev godt udtaget af sundhedsvæsnets aktører, og partiet har med nullernes kræftpakke en god forhistorie på området.

Skal de borgerlige få noget ud af det, kræver det dog, at man nærstuderer Fogh Rasmussens greb om emnet, hvor ventrelisterne blev gjort til et generelt symbol på et stift og bureaukratisk velfærdssystem, der ikke leverede den service, borgerne forventede.

Ligeså interessant bliver det at følge, hvordan håndteringen af covid de kommende måneder, bliver opfattet. Hvis vælgerne opfatter de borgerliges modstand mod restriktionerne som en manglende anerkendelse af befolkningens bekymringer, hvad angår corona, kan de borgerlige miste det terræn, de har erobret.

Uanset hvad, er de her tal en meget blinkende advarselslampe for regeringen, og behovet for en sundhedsreform er ikke blevet mindre presserende.

Sat på spidsen kan man sige, at den blok, der ejer det emne, som bliver det centrale spørgsmål til et folketingsvalg, også vinder valget.

Og lige nu er Socialdemokratiet ved at spille sig deres vigtigste kort af hænde.

es@altinget.dk