Moderaterne skjuler sine største pengedonorer fra valgåret

Det kommer aldrig frem, hvem Moderaternes største økonomiske donorer var i valgåret 2022, hvor partiet med Lars Løkke Rasmussen i spidsen bragede ind i Folketinget.

I modsætning til resten af Folketingets partier kommer regeringspartiet nemlig ikke til at offentliggøre sit regnskab for 2022, oplyser Moderaternes partisekretær, Kirsten Munch Andersen, til Altinget:

"Vi gør ikke undtagelser. Heller ikke for jer."

På den måde kan Moderaterne sikre, at partiets pengedonorer fra 2022 forbliver anonyme.

Normalt er det et krav, at alle partier indsender et årsregnskab til Indenrigsministeriet for at være berettigede til offentlig partistøtte.

Her skal partierne angive, hvilke personer, virksomheder eller organisationer der har støttet dem med beløb over 22.200 kroner.

Men for Moderaterne og Danmarksdemokraterne, der stillede op til folketingsvalget for første gang i 2022, gælder regnskabspligten først fra året efter valget.

Danmarksdemokraterne har imidlertid frivilligt valgt at offentliggøre sit regnskab, hvor det fremgår, at partiet blandt andet modtog økonomiske bidrag fra DI, Dansk Erhverv og Dansk Arbejdsgiverforening.

I alt indsamlede partiet 3,8 millioner kroner i private bidrag. 

"Vi behøver ikke at offentliggøre noget, men det gør vi så alligevel. Åbenhed og gennemsigtighed, du ved. Vi føler ikke, at der er noget at skjule," siger Steen Thomsen, partisekretær i Danmarksdemokraterne. 

"Amoralsk" og "fuldstændig uholdbart"

Mens Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, kalder Moderaternes beslutning for "amoralsk og dybt problematisk", mener Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, at Moderaterne "udnytter et hul i loven".

På den baggrund er flere af Folketingets partier nu også klar til at ændre reglerne for partistøtte. Det drejer sig om Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Radikale. 

Det er "fuldstændigt uholdbart, at vælgerne ikke kan få indsigt i, hvem der har finansieret Moderaternes valgkamp", understreger Pelle Dragsted, der vil tage sagen op med indenrigsminister Sophie Løhde (V).

"Det er kun rimeligt, at nye partier opererer på lige fod med andre partier, når det kommer til fremlæggelse af årsregnskaber. Så det skal vi have lavet om på," siger Radikales næstformand, Samira Nawa.

{{toplink}}

M vil ikke ændre regler

Altinget har bedt om et interview med Moderaterne, men Moderaterne har ønsket at svare skriftligt. 

Altinget har blandt andet spurgt om, hvorfor Moderaterne ikke vil offentliggøre partiets regnskab, og hvad navnene er på partiets største økonomiske støtter fra 2022.

Kirsten Munch Andersen indleder den skriftlige kommentar med at understrege, at Moderaterne følger reglerne i partiregnskabsloven.  

"Vi førte i 2022 en valgkamp for en brøkdel af de midler, som andre partier kunne mønstre. Nogle har ligefrem kaldt det en "discount-valgkamp," skriver hun.

Ifølge partisekretæren arbejder Moderaterne arbejder i døgndrift på at etablere sig i en politisk konkurrence, hvor partiet bliver målt på de samme parametre som gamle partier.

"I sammenligning med Danmarksdemokraterne er vi startet med en ny uerfaren folketingsgruppe og en arbejdskrævende regeringsdeltagelse," skriver hun og tilføjer:

"Regeringen er sammen med de øvrige politiske partier i gang med at kigge på reglerne om privat partistøtte – og særlig det, man kalder selskabsfinten. Det arbejde bidrager vi naturligvis til. Belært af de seneste to års erfaringer og et hensyn til vores demokrati, hvor nye stemmer og partier skal kunne opstå, har vi ikke forslag om skærpede regler for nye partier."

"Uforståeligt"

Roger Buch, der er centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, undrer sig over Moderaternes ageren. 

"Det er meget positivt, at Danmarksdemokraterne offentliggør sit regnskab, og uforståeligt, at Moderaterne ikke gør det samme. Kravene er meget overkommelige og afslører næppe store forretningshemmeligheder, så det er mærkeligt, at Moderaterne ikke vil give den smule indsigt, som regnskaberne giver," siger han.

Ifølge Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark, "illustrerer sagen, hvor ufuldstændige partistøttereglerne er".

For offentligheden har krav på at vide, hvem der finansierer partierne, lyder det. 

"Er det nogle, der er forankret i dansk demokrati, eller er det nogle, som har en interesse i at destabilisere det danske demokrati? Vi har ingen forbud mod, at der kan være udenlandske donorer," siger han og fortsætter:

"Man kan ikke købe sig til et bestemt politisk synspunkt. Men man kan købe sig til, at partierne ringer tilbage. I Moderaternes eksempel er det jo rart at vide, hvem udenrigsministeren altid ringer tilbage til. Jeg siger ikke, at man kan købe Lars Løkke Rasmussen til at mene noget bestemt, men jeg er overbevist om, at alle partier ringer tilbage til deres store donorer."

"Vi er ulandsagtige"

Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, medgiver, at det er vigtigt med transparens. Men for hende vægter andre hensyn tungere: 

"Vi vil gerne vide, hvem der finansierer partiernes valgkampagner, og vi har et princip om en mand, en stemme. Men på den anden side skal det også være rimeligt, hvad vi pålægger nye partier. Hidtil har vi jo ikke set partier storme ind og være en stor magtfaktor fra start," siger hun og fortsætter: 

"Derfor er demokratiet bedre tjent med, at nye partier ikke overbebyrdes med administrativt arbejde, end at et enkelt parti, der ekstraordinært går direkte i regeringskontorerne, ikke skal offentliggøre deres regnskab." 

Ifølge Roger Buch er det også "fair nok," at der er lempeligere regler for nye partier, da de ikke nødvendigvis kan leve op til alle regler. Men det er dybt problematisk, at man ikke kan få navnene på de største donorer i Moderaterne.

"Det er helt uforståeligt og dybt pinligt for Danmark, at vi har de her dårlige regler. Vi er ulandsagtige i vores ageren på det her område. Vi lever ikke op til internationale standarder for, hvordan man skaber transparens i forhold til politiske partiers økonomi," siger Roger Buch med henvisning til, at Danmark flere gange er blevet kritiseret af EU's antikorruptionsenhed, Greco. 

{{toplink}}

clh@altinget.dk, katrine@altinget.dk