Lys på danske DDR-spioner
Koncentrat af lederen "Lys på spioner - DDR-agenter fortjener ikke anonymitet" i Berlingske 12. juli 2003.
Efter styrets kollaps kom det frem, hvilke uhyrlige metoder systemet anvendte til at kontrollere sine borgeres sindelag. Kilometervis af arkiver bugnede med oplysninger fra et tætvævet net af stikkere, og det førte meget naturligt til traumatiske opgør, da det blev afsløret, hvem i familien eller omgangskredsen der havde aflagt rapporter om stort og småt til det hemmelige politi, Stasi.
En del af de gamle Stasi-arkiver havnede efter systemets sammenbrud på mystisk vis i USA, og herfra meddeles, at der nok kan lindes lidt på arkivlåget. Det menes, at man så kan få sat navne på endnu en række af de danskere, der satte diktaturet i syd højere end deres demokratiske hjemland. Den form for spionvirksomhed fortjener om noget at komme for dagens lys.
Men sandelig om ikke socialdemokraten Frank Jensen dukker op med betænkelig mine og siger, at det vil anfægte hans opfattelse af en retsstat, hvis der skal nævnes navne på nogen, som på grund af forældelsesregler ikke længere kan straffes for det, de har gjort.
Har Frank Jensen fået solstik? Den tidligere justitsminister kan da ikke for alvor mene, at kyniske spioner skal have lov til at skjule deres ugerninger bag politisk tildelt anonymitet. Selv om forældelsesregler umuliggør retsforfølgning, så er det kun rimeligt, hvis der bliver sat navn på de gamle spioner, så de kan kræves til moralsk regnskab i fuld offentlighed.
