Livsforsikring til A. P. Møller
MF Morten Homann (SF) mener, at statens 20% ejerskab i Dansk Undergrunds Consortium (DUC) fra 2012 kan ende som en investering snarere end som et overskud for staten.
Alene det faktum, at aftalen til forveksling ligner A. P. Møllers oplæg, burde være stof til eftertanke. De drevne forhandlere fra Esplanaden har åbenbart trukket regeringens Bendt Bendtsen (K) og hans embedsmænd rundt ved næsen.
For det første er det umådelig lidt og umådelig usikkert, hvad staten får ud af aftalen. Angiveligt skulle det være ca. 2 mia. kr. årligt, men bl.a. vismændene og en arbejdsgruppe under Skatteministeriet har sat beløbet i størrelsesordenen 5-7 mia. kr., hvilket SF har taget udgangspunkt i med vores krav om mindst 4-5 mia. kr.
Samtidig er det langt fra sikkert, om de to mia. kr. holder vand - og da slet ikke på længere sigt - fordi A. P. Møller kan placere sine investeringer strategisk for at maksimere fradragsmulighederne, og fordi oliepriser og udvindingsteknologi varierer meget.
For det andet er det helt uhørt, at aftalen forlænger A. P. Møllers koncession frem til 2042. Et af de store problemer med den eksisterende koncession var, at den var 50-årig fra 2012. Nu gentager man altså fejlen med de umådeligt lange aftaler. Og ikke nok med det. Den nye aftale giver A. P. Møller ret til kompensation for enhver ekstra udgift fremtidige folketingsflertal måtte pålægge dem!
Altså en fuldstændig livsforsikring for selskabet, som har fået statsretseksperter til at tvivle på, om aftalen overhovedet er i overensstemmelse med grundloven.
DUC-ejerskab ender som investering
Endelig er det for det tredje uforståeligt, at så stor en del af de ekstra statsindtæger skal komme fra, at staten bliver partner i DUC. Dels fordi staten først overtager i 2012 og dermed sandsynligvis får mere at gøre med at betale investeringer end med at indkassere overskud. Og dels fordi ejerandelen med stor sandsynlighed placeres i DONG, der ifølge regeringen står overfor en privatisering. På den måde kan A. P. Møller måske få statens ejerandel tilbage igen!
Selve forhandlingerne kom i stand efter en forespørgselsdebat rejst af bl.a. SF, hvor et flertal udenom regeringen erklærede sig villige til at lovgive, hvis ikke regeringen kunne få en god aftale med A. P. Møller. Derfor er det skuffende - men nok ikke overraskende - at Dansk Folkeparti, bakket op af de Radikale, erklærer sig tilfreds med det første det bedste resultat - og at Socialdemokraterne efter alt at dømme også hopper med på galejen og freder A. P. Møller de næste 40 år.
