Ligegyldig magtudredning
Koncentrat af lederen "Magtens mænd - Magten har det fint" fra Kommunernes Nyhedsbureau dk-nyt 31. oktober 2003.
Med hjælp fra en medie-ekstpert fik forskningesledelsen afleveret deres arbejde gennem seks år - bestående af 50 bøger og 30 tidsskrifter fra 150 forskere - på mediernes præmisser. Og på den måde forsvandt hele konsistensen. Professor Lise Togeby afleverede således en konklusion på et kvarter med mottoet: Magten - den har jeg.
Men hovedrapporten fra Magtudredning kan læses på flere måder. Det var kun side 1 i pressematerialet til gårsdagens mediestunt som gav den positive konklusion, som ingen kan bruge til noget.
På side side 2 afleveres en lang liste over de problemer, som demokratiet og magtens institutioner i Danmark står midt i. Desto mere underligt er det, at man valgte at gå ud med den brede, glatte og positive hovedkonklusion. Det videnskabelige arbejde kan sagtens udlægges på en anden måde, ligesom det skete i Norge, hvor et lignende projekt nåede de modsatte konklusioner: Demokratiet har det skidt, nationalstatens insitutioner er under afvikling, den politiske deltagelse falder. (...)
Men hvis man kigger nærmere, har forskerne faktisk fundet masser af problemstillinger, som kan udvikle folkestyret i Danmark. Og det er nu en gang problemerne, som man kan bruge til noget i et demokrati, ikke selvforherligelsen:
- 30 procent af al lovgivning i Folketinget er implementering af direktiver fra EU
- Lobbyvirksomhed og netværk mellem politikere og organisationer er taget kraftigt til
- Indvandrere kobles af den demokratiske samtale er og på vej til at blive et nyt proletariat
- Ligestillingen mellem mænd og kvinder er gået i stå
- EU-afstemningerne undergraver folkestyret fordi det, som politikerne er valgt på, underkendes af folkeafstemninger om enkelte emner
Det er forstemmende, at magtudredningsprojektet indtil nu er helt uden kontakt til vælgerne. Og forstemmende, at den korte konklusion i går kun kan bruges til at begrave og fortrænge de store problemer, som demokratiet og magten nødvendigvis må have i disse år.
Grunden til, at politikerne bevilgede 50 millioner kroner til Magtudredningsprojektet for seks år siden, var at Maastricht-afstemningen i 1992 havde afsløret et afgrundsdybt gab mellem politikere, organisationer, erhvervsliv, og eksperter på den ene side, og så danskerne på den anden side. Vælgerne stemte jo som bekendt forkert, ligesom de gjorde ved afstemningen om Euroen i 2000.
Snart vil hyldemeteren med videnskabelige udredninger komme til at samle støv i Rigsarkivet, og om mange år vil den bidrage til Danmarkshistorien som en lille anekdote i en meget større fortælling om dengang de nationale demokratier smeltede sammen og underlagde sig et nyt, internationalt fællesskab.
Men det kan vi, som er lige her i det danske folkestyre i 2003, jo ikke bruge til noget. Og magtens mænd må da have nogle gevaldige skyklapper på, hvis de sluger budskabet fra mediebegivenheden råt. I så fald vil de ved næste EU-afstemning blive lige så chokerede som i 1992 og 2000.
