Indenrigs- og boligministeren får ny særlig rådgiver

Indenrigs- og Boligministeriet har ansat Thomas Schjødt som særlig rådgiver for indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen. Schjødt tiltræder 24. maj 2022.

Thomas Schjødt er fra dags dato ny særlig rådgiver for indenrigs- og boligministeren, Christian Rabjerg Madsen.

Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

Schjødt vil varetage rådgivning af ministeren og deltage i ministeriets presse- og informationsarbejde.

Den nye særlige rådgiver har flere års erfaring med sig i bagagen.

Schjødt har nemlig tidligere arbejdet med politisk rådgivning af Socialdemokratiet, herunder både som presse- og kommunikationskonsulent, politisk rådgiver og senest souschef samt særlig rådgiver for udviklingsministeren.

Thomas Schjødt er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.

 

Forrige artikel Konservativ profil trækker sig fra ordførerpost efter Ecco-afsløring Konservativ profil trækker sig fra ordførerpost efter Ecco-afsløring Næste artikel Anders Fogh skal rådgive Zelenskyj om sikkerhedsgarantier for Ukraine Anders Fogh skal rådgive Zelenskyj om sikkerhedsgarantier for Ukraine