Henrik Dam finder mere plads til Folketinget: ”Der er faldet en appelsin ned i turbanen”

Murstenvæggene med den hvide kalk løber på hver side af de store ruder.

Herfra sendes middagssolen ind i det, der var Christian den fjerdes gamle kornkammer, og bliver til et loft af store hvælvinger, der danner et ekkokammer.

Stemningen er næsten majestætisk.

Med udsigt til Bibliotekshaven ved Christiansborg står vi midt i Rigsarkivets gamle læsesal, der står halvtom efter Rigsarkivet er flyttet og slået deres afdeling sammen med Det Kongelige Bibliotek.

Nu skal bygningen have nyt liv.

Folketinget har overtaget den, og de store hvælvinger skal fra sommeren 2022 være en del af det danske demokratis højborg: Folketinget, der hører til på Slotsholmen i det indre København.

 

”Det emmer af historie,” lyder det fra Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), mens han sammen med Altingets udsendte går gennem de fredede lokaler, hvor der med små skridt er påbegyndt en omfattende restaurering. Der er ikke et eneste rum, hvor der ikke skal renoveres.

De nye lokaler er ikke kun til medlemmerne af Folketinget, slår Henrik Dam Kristensen fast: 

”Det er i realiteten tiltænkt alle, der gerne vil have Christiansborgs rammer som rammerne om deres arrangement.” 

Mere plads til folkelighed

Formanden håber på, at en udvidelse af Christiansborgs kapacitet gør, at flere demokratiske samtaler bliver med Christiansborg som ramme, fordi han oplever, at danskerne gerne vil demokratiet, og at især "organisations-danmark" gerne vil bidrage - og så vil politikerne selvfølgelig også dem, fortæller han:

”Det fysiske møde med den demokratiske samtale, hvor man udveksler synspunkter og bliver klogere på dem, der kommer, er den måde, demokratiet lever på." 

Før coronakrisen blev op mod ti arrangementer afvist hver måned på grund af pladsmangel. Derfor ser han også kun positivt på de ekstra 1.000 kvadratmeter, der bliver tilføjet.

"Med de her lokaler faldt der en appelsin ned i vores turban, så betænkeligheden var slet ikke så stor,” siger Henrik Dam Kristensen, der også er tidligere minister og en af de længst siddende medlemmer af Folketinget. 

15 måneder og måske 37 millioner

Folketinget overtog lokalerne i Proviantgården den 1. juni 2021 og er så småt gået i gang med restaureringen, der har et budget på 37 millioner kroner.

”I budgettet er der en kæmpe buffer, som vi ikke håber, vi får brug for. Men vi ved jo ikke, hvad vi finder, når arbejdet går rigtigt i gang,” siger programchef Ane Elmose.

Hun har det overordnede ansvar for projektet med læsesalen og Folketingets mulige overtagelse af Rigsarkivets andre lokaler.

Planen om også at overtage Rigsarkivets lokaler, der ligger lige overfor Folketingets hovedtrappe i Rigsdagsgården, arbejder Folketingets præsidium hårdt på. Planerne med de lokaler er, ligesom med læsesalen, at det skal udvide Christiansborgs kapacitet, så formanden ikke er nødt til at afvise besøg eller arrangementer.

Hvorvidt planerne om at overtage bygningerne i Rigsdagsgården bliver til noget, er der dog endnu ikke taget stilling til.

”Der går nogle år, men vi bevæger os med jævne mellemrum et skridt videre i processen om en endelig afgørelse. Vi træffer beslutninger hele tiden, der fører hen i mod, at vi om et års tid eller halvandet skal tage den endelige beslutning om, hvorvidt vi gør det eller ej,” siger Henrik Dam Kristensen, mens vi står i læsesalens bagerste lokale, der på sigt skal være konferencelokale.

 

Det ligger nemlig helt fast, at Folketinget overtager læsesalen, uanset hvordan de andre planer falder ud.

Plads til demokratiet

Planerne for de halvtomme lokaler og de rå mure i læsesalen er mange. Bygningen skal på sigt rumme alt fra en indbydende foyer med sofagrupper til små møder eller muligheden for en kop kaffe til gruppelokaler for partierne og endnu en konferencesal.

 
Alt sammen for at give mere plads til den demokratiske samtale, lyder argumentet fra Henrik Dam Kristensen igen.

Lang vej endnu

Projektet er endnu i sin spæde start, og det er svært at forestille sig, at det i sommeren 2022 skal være rammen om konferencer med op imod 150 mennesker. Som vi står der på de brostensbelagte gulve og kigger rundt, er det plastikposer, jernrør i gulvet, og murstensvægge med puds, der er det dominerende syn.
 
Men håndværkerne tager for alvor fat midt i juli, hvor arbejdet generer mindst muligt, da det første arbejde både ”støjer og støver”. Væggene og gulvene er nemlig det første, der står for tur, hvor murene skal pudses op og kalkes, og et akustikgulv skal lægges ovenpå de bare brosten.

 
Til årsskiftet regner arkitekt og projektleder Sine Averhoff med, at selve indretningen af lokalerne går i gang.

red@altinget.dk