Grundloven sikrer magten over borgerne

Grundloven beskytter ikke borgerne mod staten, men sikrer statsmagternes – de lovgivende, udøvende og dømmende – magt over borgerne, konkluderer forfatteren Mikael Witte.

Folketinget blokerer for menneskerettighederne i Danmark. Folketinget vil hverken sikre menneskerettighederne i grundloven eller nedsætte en grundlovskommission. Til gengæld vil Folketinget gerne forfægte menneskerettighederne i andre lande, ja lige frem føre krig for menneskerettighederne i udlandet.

Herhjemme vil Folketinget bevare grundlovens § 2. Ifølge den er regeringsformen indskrænket-monarkisk, hvilket kan oversættes til begrænset diktatorisk.

Folketinget vil også bevare grundlovens § 12. Ifølge den har kongen den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver den gennem ministrene.

Men de fleste danskere ved, at Kongen - Margrethe - kun bestemmer farven på sine malerier, mærket på sine cigaretter og størrelsen på sine hatte.

I virkeligheden er det jo regeringen, der har den højeste myndighed over alle rigets anliggender, bedyrer jurister. Men enhver ved det er løgn! Det er nemlig statsministeren der har den højeste myndighed - bare spørg udenrigsministeren, beskæftigelsesministeren og alle de andre ministre, der har fået ordre fra statsministeren om hvad de skal sige.

Det sker, selv om grundlovens § 12 omtaler ministrene som ligeværdige. Men i virkelighedens Danmark bestemmer statsministeren over ministrene - han udøver den højeste myndighed.

Men statsministeren - indvender jurister - er jo afhængig af den parlamentariske situation, han må ikke have et folketingsflertal imod sig. Og netop derfor er folketingsflertallet så begejstret for grundloven! Den giver flertallet ret til at bestemme hvad der er ret.

Denne flertalsret indebærer ikke bare retten til at støtte statsministeren. Grundloven giver også Folketingets flertal ret til at bestemme om borgere, der en eneste gang i livet er blevet straffet, skal fratages deres valgret ved folketingsvalg. Og om borgere, der har modtaget bare 1 kr. i understøttelse, skal fratages den. Det står i grundlovens § 29.

Grundloven giver også Folketingets flertal ret til at bestemme hvordan borgere, der modtager bare 1 kr. i hjælp fra det offentlige, i øvrigt skal behandles:

Folketinget bestemmer hvad de skal underkaste sig af tvang, fordi de er blandt de 850.000, der lever af overførselsindkomst (SU-modtagere ej medregnet).

Og grundloven giver Folketingets flertal ret til at bestemme, hvilke ytringer borgerne kan straffes for.

Klart nej til grundlovsrevision
Under Folketingets afsluttende grundlovskonference den 2. juni i år sagde Folketingets flertal klokkeklart NEJ til en grundlovsrevision. Flertallet vil ikke sikre menneskerettighederne i grundloven, men bevare grundlovens rettigheder, som Folketingets flertal kan kontrollere.

Grundloven beskytter altså ikke borgerne mod staten, men sikrer statsmagternes – de lovgivende, udøvende og dømmende – magt over borgerne.

Forrige artikel Videbæk husker mordet på Kennedy Næste artikel P3 med på den kommercielle vogn