Forskningsstyrelsen ikke rigtig klog

Koncentrat af lederen "Ikke rigtigt klog" i Jyllands-Posten 20. december 2003 om forskeres ret til at ytre sig.

PROFESSOR Bent Jensen udtrykte sig med vanlig og velkendt fyndighed, da han blev gjort bekendt med Forskningsstyrelsens forslag om disciplinering af forskeres offentlige udtalelser.

Den regel er »ikke rigtigt klog,« erklærede professoren prompte, og deri har han så inderligt ret.

Forslaget fra Forskningsstyrelsen er en udløber af balladen om Bjørn Lomborg og den underkendte afgørelse fra Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Et af de talrige kritikpunkter mod UVVU er, at de i virkeligheden slet ikke havde kompetence til at udtale sig om Lomborgs bog "The Skeptical Environmentalist", fordi den ikke er udgivet som et videnskabeligt værk, men som en debatbog.

Det problem lægger Forskningsstyrelsen nu op til at løse på den dummest tænkelige måde, nemlig ved at udvide UVVU's kompetence til at kritisere forskere for alle deres offentlige tilkendegivelser, herunder læserbreve.

Direktør Jens Morten Hansen, Forskningsstyrelsen, præciserer forslaget således: »Det er professionen forsker, der skal kunne bedømmes af UVVU, altså når de hævder at arbejde inden for forskningens metode og i øvrigt påberåber sig deres titel og deres tilknytningsforhold til en forskningsinstitution. Så skal selv et læserbrev kunne prøves for uredelighed.«

Direktøren tilføjer, at forskerne naturligvis fortsat skal kunne deltage i debatten som privatpersoner uden forskerautoritet.

Når altså professor, dr. med. NN vil give sin mening til kende om et medicinsk forskningsanliggende, skal han kun præsentere sig som NN. Det understreger Forskningsstyrelsens uforstand på flere niveauer.

For det første er det absurd at skjule for læserne, at en skribent har forstand på det, han skriver om.

For det andet indeholder den nye universitetslov en direkte forpligtelse for forskere til at formidle deres forskningsmæssige viden. Her er ikke primært tænkt på debatter og polemikker, men et debatindlæg, der bygger på solid viden, må dog generelt anses for mere vedkommende end et, der bygger på uvidenhed.

For det tredje kommer man med en sådan begrænsning i konflikt med Menneskerettighedsdomstolens fortolkning af begrebet ytringsfrihed. (...)

At mistænkeliggøre forskere alene, fordi de udtaler sig om noget, de har forstand på, er ganske rigtigt »ikke rigtigt klogt.«

Forrige artikel Schmidt ikke egnet som minister Næste artikel Grib ind overfor DR-underlødighed