Forbrugsplanerne på laveste niveau i 20 år

FORBRUGERKØBS-INDEKS: Forbrugerne er pessimister trods det gryende forår - et købsindeks ligger på det laveste niveau siden 1989.

Der er ikke megen optimisme at spore hos de danske forbrugere. Det viser Institut for Konjunktur-Analyses Forbrugerkøbsindeks, der ligger på det laveste niveau for en martsmåling siden 1989.

Institut for Konjunktur-Analyses Forbrugerkøbsindeks, der er et mål for husstandenes købsplaner tre måneder frem, ligger i marts 2009 på 63 mod 111 i marts i fjor og 85 i december 2008.

IFKA's Forbrugerkøbsindeks sammenfatter forbrugernes købsplaner på en række væsentlige områder: biler, pc'er, radio/tv/video/dvd, møbler og gulvtæpper, hårde hvidevarer, fødevarer og beklædning.

Forrige artikel Ordfører vil have kønskvoter i S Næste artikel Venstremand anbefaler socialdemokrat til EU-valg Venstremand anbefaler socialdemokrat til EU-valg