Foghs tale om moral er klæbrigt hykleri

MEP Pernille Frahm (SF) kritiserer statsministerens tavshed i internationale spørgsmål.

Anders Fogh igangsatte en vigtig debat, da han i forbindelse med årsdagen for samarbejdspolitikkens sammenbrud i august 1943 slog et slag for mere politisk moral ikke bare i Danmark, men også i Danmarks optræden i resten af verden.

Jeg synes, Fogh har ret, og jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne tage ham på ordet.

Når nu den russiske besættelse og ødelæggelseskrig i Tjetjenien fortsætter, og når undertrykkelsen af det tjetjenske folk har truet og skræmt alle andre kandidater til regeringsleder end den, Putin ønsker, så havde jeg vel ret i at forvente, at statsministeren reagerede.

Men reaktionen var tavshed. Når debatten om krigen mod Irak og de mange løgne forud for angrebet stormer frem i USA og Storbritannien, kunne man måske forvente, at en moralsk statsminister stillede op til en åben debat og en høring svarende til, hvad man har gjort i USA og Storbritannien.

Men nej. Fogh tåler ikke kritik, og igen er svaret tavshed.

Når Iran fortsætter undertrykkelsen af kvinder, offentlige hængninger, afhugning af lemmer, når en canadisk kvindelig journalist arresteres, voldtages og myrdes i iranske fængsler for at have taget billeder af en demonstration for demokrati, så havde man måske kunnet forvente, at Fogh reagerede skarpt.

Når en del af den iranske modstandsbevægelse sættes på EUs terrorliste, så havde jeg måske forventet, at statsministeren kom i tanker om den danske modstandsbevægelse, som han tilsyneladende sætter så højt, og at han derfor havde protesteret.

Måske kunne Fogh også have gjort sig overvejelser omkring de fejltagelser, hans parti begik, når det handlede om apartheidregimet i Sydafrika, hvor Venstre til det sidste forsøgte at for-hindre en boykot og nægtede at anerkende modstands-bevægelsen ANC! Men nej, også her kun tavshed.

Tre gange så høj mur
Når Sharonsregering i Israel bygger en mur omkring de besatte områder - en mur, der er tre gange så høj som Berlinmuren, og som skiller palæstinensiske bønder fra deres jord, splitter familiemedlemmer og umuliggør enhver demokratisk proces i de besatte områder, så havde man måske kunnet forvente, at statsministeren reagerede.

Han kunne f.eks. foreslå, at EU kiggede på den meget begunstigende handelsaftale, der er mellem EU og Israel for at se, om den overholdes. Men nej, tavshed igen!

Sandheden er, at Anders Fogh Rasmussen præcis som mange af sine forgængere sætter danske økonomiske og politiske interesser langt foran moral.

Fængsling uden dom, tortur og henrettelser vejer lidet på den moralske vægt i forhold til danske virksomheders indtjeningsmuligheder og det specielle varme forhold til George Bush.

Så fri os i det mindste fra statsministerens klæbrige hykleri.

Forrige artikel Fri os fra porno i børnehøjde Næste artikel Socialdemokraterne vakler stadig