Eva Kjer Hansen stopper helt i politik efter fravalg til Folketinget

Eva Kjer Hansen stopper også som byrådsmedlem i Kolding, efter hun ikke blev genvalgt til Folketinget. Hun forlader politik efter 32 år i Folketinget og fire ministerposter. 

Eva Kjer Hansen forlader politik efter ikke at være blevet genvalgt til Folketinget. Hun har siddet i Folketinget i 32 år, efter hun første gang blev valgt i 1990. Ved valget 1. november var hun 234 stemmer fra at få et kredsmandat for Venstre i Sydjyllands Storkreds. 

"Jeg har nu valgt, at jeg forlader politik og starter på en frisk," siger hun til DR.

Det manglende genvalg til Folketinget kommer oveni Kommunalvalget i 2021. Her tabte Eva Kjer Hansen borgmesterposten på målstregen, efter SFs borgmesterkandidat Villy Søvndal mod forventningerne pegede på den konservative spidskandidat, Knud Erik Langhoff, som borgmester i Kolding Kommune. 

Eva Kjer Hansen meddeler, at hun vil ud og finde et rigtigt job, hvilket ikke er foreneligt med at besidde politiske poster ifølge den tidligere minister.

Derfor stopper hun også som byrådsmedlem i Kolding Kommune samt som gruppeformand for Venstre i kommunen. 

Eva Kjers tid i politik bød blandt andet på fire ministerposter - I løbet af de fire perioder nåede hun at være minister inden for social og ligestilling, miljø, landbrug, fødevarer og fiskeri.

{{toplink}}

Forrige artikel Stabschef i Radikale er færdig efter tilbagegang ved folketingsvalget Stabschef i Radikale er færdig efter tilbagegang ved folketingsvalget Næste artikel Færøsk toppolitiker fyret – nægtede at vedtage rettigheder for homoseksuelle Færøsk toppolitiker fyret – nægtede at vedtage rettigheder for homoseksuelle