EU-spørgsmålet underprioriteret
Koncentrat af lederen "Alt godt" i Politiken, 30. oktober 2003
Det fremgår meget tydeligt, at det ikke er journalister, der er blevet sat til at tage temperaturen på folkestyret. Hvor vi i medierne fra dag til dag er tilbøjelige til at slå ned på alt det, der går galt, og på alt det, der kunne være bedre, ser forskerne de store linjer og de lange tendenser i de seneste årtiers politiske udvikling. (...)
VORES DEMOKRATI har det godt, og vi er godt tilfredse med det. Selv om de politiske partier som medlemsorganisationer slet ikke fylder, hvad de gjorde engang, er det ikke noget krisetegn. Vi er aktive. Vi tror på, at vi kan påvirke samfundet. Vi har tillid til politikerne - ikke dem alle sammen, naturligvis, men sådan helt generelt. (...)
HELLER IKKE den mere snævre bekymring, der naturligt nok interesserer politikerne - har Folketinget som organ mistet magt i forhold til andre dele af det politiske system? - finder støtte i forskernes store undersøgelse. (...)
Eneste større undtagelse for den overvejende positive - og veldokumenterede - beskrivelse af magtens tilstand er forholdet til EU. Her har vores politiske institutioner mistet magt - ikke overraskende, i betragtning af at vi siden 1972 har vedtaget fire-fem traktater, der overfører kompetence til de fælles europæiske institutioner.
Forskerne påpeger, at magttabet i en globaliseret verden næppe havde været mindre, hvis vi stod udenfor. Men det ændrer ikke ved, at det er utilfredsstillende, at vi som borgere er mindre trygge ved de demokratiske institutioners effektivitet og kvalitet i EU. Det spørgsmål burde Magtudredningen være gået mere i dybden med, når nu det øvrige billede ser så positivt ud.
