EU-sammenbrud varsler ilde

Koncentrat af lederen "EU-samarbejdet må klare sig uden mirakler - Sammenbruddet i Bruxelles varsler ilde for EUs fremtid" i Berlingske 14. december 2003.

Italiens ministerpræsident, Silvio Berlusconi, bærer som siddende formand for EU et væsentligt ansvar for, at topmødet i Bruxelles endte i sammenbrud. (...)

Sammenbruddet i Bruxelles er andet og mere end rituelle sammenbrud, som nu og da indfinder sig, når de europæiske ledere diskuterer Unionens fremtid. Denne weekend ser vi for første gang demonstreret, hvor vanskeligt det vil være at finde trit i et overnationalt samarbejde mellem 25 lande, der hver for sig har særinteresser at pleje. Og intet tyder på, at topmødet kan reddes med et kompromis i sidste øjeblik. Uden mirakel bliver det det kommende irske formandskab, der skal forsøge at klinke skårene. (...)

Men de helt afgørende spørgsmål om magtens fordeling via stemmevægte, antallet af kommissærer og mandater i EU-Parlamentet rakte den europæiske samarbejdsvilje ikke til.

For så vidt er det forståeligt, at især Tyskland er mindre tilfreds med en mangel på symmetri i indflydelse og betaling til fælleskassen.

På den anden side må Tyskland og Frankrig indse, at mindre lande med rette frygter at blive majoriseret, når det virkelig gælder. Et ondartet eksempel er Tysklands og Frankrigs suspension af stabilitetspagten, da de selv skulle leve op til pagtens bestemmelser om styr på økonomien.

Fiaskoen i Bruxelles varsler ilde for det europæiske samarbejde, men et regulært sammenbrud er dog at foretrække for et udsigtsløst kompromis, der skubber problemerne til en uvis fremtid.

Forrige artikel EUs time-out Næste artikel Nødvendigt kollaps