En forfatning fødes

Koncentrat af lederen "En forfatning fødes" i B.T. 13. december om EU-topmødet i Bruxelles.

(...) Vigtigst af alt - både i den sammenhæng og i alle andre - er, at den nye forfatning langt om længe giver EU en gennemskuelig, afbalanceret, effektiv og demokratisk magtstruktur, der i sit væsen minder en hel del om det system, som i et par århundreder på én gang har sikret sammenhold og gensidig hensyntagen mellem staterne i USA: Hver stat får for fremtiden én og kun én stemme i EUs ministerråd, hvad enten det er lille Malta eller store Tyskland, det drejer sig om - præcis som hver af de amerikanske delstater - fra lille Maine til store Californien - har to pladser hver i senatet i Washington. Men samtidig sikres demokratiet i beslutningsprocessen. Til vedtagelser kræves ikke blot, at halvdelen af staterne stemmer for et forslag, men at de pågældende også repræsenterer mindst 60 pct. af EUs samlede befolkning - det, man i USA tager højde for i Repræsentanternes Hus.

Reformen vil ganske klart give de store stater - dem, der nu engang tegner sig for det største befolkningstal - mere at skulle have sagt. Ikke på de smås bekostning, men på bekostning af de mellemstore stater, der via uigennemskuelige, diplomatiske stemmevægtsformler hidtil har haft urimelig stor indflydelse.

Det er da også to af dem, Spanien og Polen, der var mest vrede, da topmødet indledtes i går. Om alt går vel, er det stadig dem, der er mest vrede, når mødet slutter.

Forrige artikel Mistrøstig metro Næste artikel Lykketofts kurs mod hængekøjen