Radikales sekretariatschef: Opgivende vælgere er trætte af symbolpolitik

Af Lars Beer Nielsen
Sekretariatschef (R)
 
Mere end hver femte unge mellem 18 og 25 år ville blive hjemme, hvis der var valg i dag.

Flere vælgerundersøgelser her på Altinget har vist, at sofaen er det største parti blandt de unge vælgere. Med mindre end tre må­­ne­der til at folketingsvalg er det noget, der bør ruske i alle gangene på Christiansborg.

For de yngre generationer er ved at miste tilliden til politik. Tillid er ellers noget af det mest danske, vi har, men samtidig er det dansk politiks største udfordring lige nu. Tilliden til politikerne og Christiansborg falder sammen med tilliden til demokratiet. 

Og det er ikke så mærkeligt. For mens danskerne med de unge i front har råbt efter løsninger på de store problemer – klima, uddannelsesbesparelser, manglende integration – så har flertallet på Christiansborg brugt tiden på grænsebomme, burkaforbud og en dyr flygtninge-ø i Stege Bugt.

Tærer på tilliden
Vi mærker simpelthen ikke, at politik løser vores problemer. Det tærer på tilliden og baner vej for politikerleden.

Intet parti kan bekæmpe tillidskrisen alene. Og vi ved, at det næste folketingsvalg herudover er truet af kræfter udefra. Ondsindede aktører, der vil nedbryde tilliden til vores demokrati.

Det er en trussel, vi aldrig før har skullet forholde os til. Vi radikale har derfor foreslået en musketer-ed mellem de danske partier, hvor vi forpligtiger os til, at vi for eksempel ikke vil bruge information fra hackerangreb mod vores politiske modstandere.

Som demokratiske aktører har vi et ekstra stort ansvar for ikke at dele eller bruge informationer, som kommer fra lyssky kilder. Vi skal selv bestemme, hvad vi skal diskutere, og hvem der skal vinde vores frie og demokratiske valg i Danmark. 

Fra salgstale til samtale
Et opgør med tillidskrisen er ikke gjort med en musketer-ed mod hackerangreb. For os kommer valgkampen til at handle om danskerne og deres bekymringer og drømme. Vi vil lytte til og tale med folk – i stedet for kun at fortælle dem, hvad der står i vores parti­program. Den politiske salgstale skal blive til en politisk samtale.

For tillid kommer ikke af sig selv. Vi skal gøre os fortjent til den. Og det begynder med samtalen. Derfor forsøger vi at tale mindre – og lytte mere. Det er i udgangspunktet ikke nemt for os, fordi vi – som mange andre politiske partier – har så meget på hjerte.

Men allerede som optakt til kommunal- og regionsrådsvalget i efteråret 2017 gik vi i gang, og siden marts 2017 har vores politikere, kandidater, kampagnefolk og frivillige travet gader tynde landet over og talt med dem, det handler om, om alt fra det gode børneliv og sundhed til EU og klima.

Vi har gået fra dør til dør, banket på og spurgt danskerne: "Hvad er du optaget af? Hvilke problemer mener du, politikerne skal tage fat på?" Og for det meste har folk meget på hjerte. Nogle byder på kaffe. Og stort set alle møder os med et smil.

Mens radikale lørdag efter lørdag er gået fra dør til dør og fra den ene ende af gågaden til den anden, har folk i de franske gader iklædt sig gule veste og protesteret mod regeringen og det etablerede politiske system. Her har mistilliden nået nye højder. Og den mistillid, franskmændene har mod deres politikere, er ikke fremmed herhjemme. Men vi er overbeviste om, at den skal bekæmpes med samtaler fremfor vandkanoner og politiknipler.

For samtalen tager udgangspunkt i borgerens virkelighed i stedet for politikerens. Den gør os klogere og mindsker afstanden mellem os. Og den har måske aldrig været vigtigere.

Derfor kommer vores valgkamp ikke til at handle om at hælde radikale holdninger ud over folk, men om at lytte. Vi vil vise, at politik ikke kun er fnidder og magtspil på Christiansborg; det er også løsninger, fundet i fællesskab gennem samtale. 

En ny retning skal genskabe tilliden
Tillidsudfordringen bliver dog ikke løst alene gennem samtalen. Det kræver også en ny politisk retning for Danmark, hvor vi lader håbet fremfor frygten vise vejen.

I Radikale Venstre lytter vi, når folk fortæller os, at de er trætte af symbolpolitisk fnidder. Trætte af politikere, der bruger tiden på håndtryk, burka og kagefejringer af nye udlændingestramninger i stedet for at løse klimaudfordringerne og mange andre af de virkelige problemer. 

Så mens statsministerpartierne forbereder sig på et valg, der skal handle om, hvem der skal have nøglerne til Statsministeriet, så forbereder vi os på det helt afgørende valg, nemlig valget om retningen for Danmark.

Skal vi fortsætte i Dansk Folkepartis retning eller bringe Danmark i en ny retning? Hvor vi tager ansvar for klimaet fremfor at lade det være op til de højere magter. Hvor vi samarbejder tættere med vores naboer fremfor at melde os ud af EU. Hvor vi vender besparelser på uddannelse til investeringer. Og hvor vi står fast på, at folk skal integreres i vores fællesskab i stedet for at tro, at et dyrt integrationsstop løser noget. 

Efter fire år, hvor vi har svømmet i symbolpolitik, skal danskerne tage stilling til, om de vil have mere af det samme. Eller om de vil bringe Danmark i en ny retning. Forskellen på Mette og Lars kan være svær at se. Derfor står det her valg ikke mellem rød eller blå. Valget står mellem to retninger for Danmark.

Vi mener, det afgørende er, om det er Dansk Folkeparti eller Radikale Venstre, der bringer den næste regering i Danmark til magten. Vi vil ikke stille os tilfredse med bare at få en ny regering. Vi insisterer på at bringe Danmark i en ny retning. Det er derfor, vi kun støtter en ny regering, der gør sig uafhængig af Dansk Folkepartis politik. 

Tør vi, så kan vi genvinde tilliden – men det kræver, at Christiansborg dropper symbolpolitikken og samles om at finde løsninger.

debat@altinget.dk