De landsforviste
koncentrat af lederen "De landsforviste" i Information 17/3 2005.
Straf i form af landsforvisning blev ophævet i Danmark år 1827. Alligevel har Højesteret nu stadfæstet, at to unge fætre, som har boet i Danmark hele deres liv, skal landsforvises til Tyrkiet, når de har udstået deres fængelsesstraffe for mord. Den ene af fætrene, Hizir Kilic, er født her i landet. Familien boede i mange år på Nørrebro, før den flyttede til Hellerup – for at komme væk fra et kvarter, der havde en uheldig indflydelse på børnene. Faderen har altid forsørget familien, først som bus- og taxachauffør siden som selvstændig grønthandler. Han er dansk statsborger ligesom Hizirs storesøster og lillebror. Moderen, storebroren og Hizir selv er derimod tyrkiske statsborgere. (...)
Da dommen over fætrene faldt, vakte det offentlig forargelse, at Hizir reagerede med råb som: »Fucking luderland«, og »din pædofile so«. Forargelsens bål fik yderligere næring af, at fætrenes venner dannede råbekor over temaet »lorteland«.
Men ærlig talt – kan man forvente eller forlange fætrenes tak for, at de bliver straffet mindst dobbelt så hårdt som danske statsborgere, der har begået tilsvarende forbrydelser? (...)
Vores retssamfund bygger på princippet, at alle er lige for loven. Det harmonerer meget dårligt med, at kriminelle indvandrere og ditto efterkommere kan idømmes en tillægsstraf, som er strengere end selve straffen for at begå kriminalitet. Eksporten af de to fætre harmonerer også dårligt med danske tradition for at anerkende et kollektiv ansvar for at løse samfundsproblemer. I disse tider, hvor kristendommen ustandselig fremhæves som grundlag for vores kultur, burde dommen over Hizir og Ferhat få Folketinget til at aktivere kristendommens begreb om ’nåde’ og ændre loven. Uanset forbrydelsens gru er det umenneskeligt at landsforvise folk, der er opvokset i Danmark.
