Danskerne er i tvivl om forsvarsforbeholdet, og det lover ikke godt for ja-siden

BRUXELLES: Der er masser at spille om for både ja- og nej-siden, før danskerne går i stemmeboksene 1. juni for at afgøre, om de vil vinke farvel til det 30 år gamle danske forsvarsforbehold.

En tredjedel af befolkningen har på nuværende tidspunkt ikke afgjort, hvor de vil sætte deres kryds. Det viser en ny undersøgelse for Altinget og DR, som er udført af meningsmålingsinstituttet Epinion.

I den nye måling er der betydeligt flere, der melder, at de vil af med forbeholdet, end der vil beholde det. Alligevel kan det godt tyde på problemer for den store forsamling af ja-partier på Christiansborg, der står bag udskrivningen af folkeafstemningen, ifølge Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet med særligt fokus på vælgerholdninger.

”Hvis man går efter et ja, så ville jeg faktisk læse den her måling med en vis bekymring,” siger Kasper Møller Hansen.

”Hvis mønsteret er det samme, som vi har set over de sidste mange folkeafstemninger, så vil ja-siden have tendens til at have vigende opbakning, når de andre partier får finpudset deres argumentation, får mere taletid og bliver mobiliseret,” siger han og peger på afstemningerne om euroen i 2000 og retsforbeholdet i 2015, der begge endte med en vendt folkestemning og et nej.

Ikke overbeviste

Han gør også klart, at det tyder på, at Ruslands angrebskrig på Ukraine, som er præmissen for, at statsminister Mette Frederiksen (S), flankeret af Venstre, Radikale, Konservative og SF, udskrev folkeafstemningen, ikke nødvendigvis har fået danskerne overbevist om, at de skal være en helhjertet del af EU’s sikkerhedsstruktur.

Siden Altinget sidst spurgte danskerne om deres holdning til forsvarsforbeholdet i slutningen af september, er der godt nok blevet betydeligt færre, der helt afviser at gå fuldt med i den europæiske forsvarspolitik. Men de fleste har bevæget sig over blandt tvivlerne, mens der kun er en håndfuld procentpoint større opbakning til en afskaffelse af forbeholdet, pointerer professoren.

”Hvis man fulgte ja-sidens argumentation, så skulle folk støtte op om Europa og forsvarssamarbejdet på en ny og stærkere måde, og det synes ikke at være tilfældet. Så det argument er danskerne ikke hoppet med på,” siger Kasper Møller Hansen. 

Han gør dog også klart, at der er store forskelle mellem aldersgrupper, hvor de unge er betydeligt mere skeptisk anlagte end de ældre. Der er også store forskelle mellem mænd og kvinder.

"Mændene er hoppet med på ja-vognen, mens kvinderne ikke er mere skeptiske, men de er mere tvivlende," siger han.

Mænd mere skråsikre

Over 42 procent af kvinderne ved endnu ikke, hvad de skal stemme.

Til sammenligning gælder det kun lidt over 22 procent af de adspurgte mænd.

Professor Derek Beach forsker i danskernes EU-holdninger ved Aarhus Universitet. Han mener, at det er naturligt, at der er stor usikkerhed i befolkningen, kun et par uger efter statsminister Mette Frederiksen helt uventet lagde en folkeafstemning om forbeholdet på bordet i forbindelse med en ny aftale om flere penge til dansk forsvar.

Han er heller ikke overrasket over kønsforskellene, fordi der er forskel på, hvilke politiske emner der traditionelt betyder noget for mandlige og kvindelige vælgere, hvor sikkerhedspolitik typisk ikke vejer lige så tungt hos kvinderne. Det skal kombineres med, at der i forskningen er observeret en systematisk forskel på mænd og kvinder i forhold til, hvor skråsikre de melder ud.

”Kvinder er mere ærlige og tør indrømme, at de ikke ved nok endnu til at træffe et kvalificeret valg,” siger Derek Beach.

Han er dog enig med Kasper Møller Hansen i, at det ikke er godt nyt for ja-siden, at der ikke er et klart flertal i befolkningen for et ja på nuværende tidspunkt.

I sin forskning har han undersøgt den også ret store gruppe af tvivlere forud for afstemningen om retsforbeholdet i 2015. To tredjedele af dem var såkaldt bløde euroskeptikere. Det vil sige, at de ikke var imod dansk EU-medlemskab som sådan, men havde en vis uvilje mod dele af samarbejdet. De to tredjedele endte med at stemme nej.

Uden at drage en direkte parallel så tidligt i processen mener han, at det kan tyde på, at fortalerne for en afskaffelse kommer på hårdt arbejde.

”Det bliver op ad bakke at hive et ja hjem,” siger Derek Beach.

”Spørgsmålet er, om de kan tydeliggøre konsekvensen af et nej. For hvis folk er usikre på, hvad de får, så vil de alt andet lige gerne beholde det, de har,” siger han.

Brug for debat

For professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet er det afgørende, at der over de næste to en halv måned nu kommer en ordentlig folkelig debat om, hvad det europæiske forsvarssamarbejde rent faktisk er, og hvad det vil sige, hvis Danmark fremover skal have en plads i det.

”Danskerne er pt. meget søgende,” siger han. 

”De vil jo gerne diskutere også det helt naturlige spørgsmål om, hvad det betyder for velfærden, og om vi er på vej mod en føderal EU-stat. De skal have lov til at tage debatten ikke med et politikerudgangspunkt, men et ganske almindeligt menneskeudgangspunkt, hvor man nogle gange har nogle lidt andre spørgsmål end dem, som politikerne har tendens til at diskutere, fordi de i deres meget skarpe debat kommer til at ende et meget mere konfrontatorisk sted,” siger han.

Behovet for mere debat og oplysning er også noget, som optager Christine Nissen, der forsker i europæisk forsvarspolitik med speciale i det danske forbehold.

Hun understreger, at det er helt naturligt, at europæisk forsvarspolitik ikke har stået så tydeligt på radaren hos hverken befolkningen eller politikerne indtil nu, eftersom de danske forbehold blev indført, inden forsvarsdimensionen i EU overhovedet for alvor blev en realitet.

Alligevel er hun lidt chokeret over, hvordan det står til.

”Jeg er blevet overrasket over, hvor mange misforståelser der er om helt grundlæggende ting i forhold til suverænitetsafgivelse og for eksempel ideen om en EU-hær, som fylder rigtig meget,” siger forskeren ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Kommer EU-hæren?

Særligt ideen om en EU-hær, som Danmark kan blive tvunget til at sende soldater til, har sit helt eget liv i den danske debat, på trods af at en sådan hær ikke findes, aldrig har ligget i kortene og ville kræve en omskrivning af EU-traktaterne for at blive til virkelighed, understreger hun.

”Os, der har beskæftiget os med EU's forsvarspolitik, ved jo, at det er det omvendte, der er realiteten. At EU's forsvarsdimension altid bliver kritiseret for at være megasvag og operere med laveste fællesnævner og ikke kunne for eksempel styrkegenerere til sine missioner. Så er det virkelig underligt pludselig at stå i den omvendte verden, hvor folk regner med, at EU i morgen lukker Nato-sporet ned og i øvrigt får en hær styret fra Bruxelles," siger Christine Nissen.

Derfor har hun efter et par ugers iagttagelse også sine bange anelser i forhold til debatten mellem ja- og nej-siden blandt politikerne.

”Vi har nogle stærke stemmer, som taler i hvert deres spor. Men det bliver ofte to diskussioner, der ikke mødes, og som er præget af myter og misforståelser,” siger hun.

rikke@altinget.dk