Akademikerpartiet får absolut flertal

Havde Folketinget vedtaget så barske reformer af dagpenge og efterløn, hvis der havde været lige så mange smede og slagteriarbejdere i Folketinget, som der er cand.polit'er?

Og havde erhvervs-skolerne fået lov at sejle år efter år, hvis det havde været den foretrukne uddannelse for folketingspolitikernes børn?

Det er nogle af de spørgsmål, der rejses blandt kritikerne af Folketingets sociale sammensætning, der er blevet stadig mere skæv de seneste 30–40 år.

Arbejdere  en mangelvare
Det nuværende folketing er det erhvervs- og uddannelsesmæssigt skæveste nogensinde, og alt tyder på, at det nye folketing bliver lige så skævt. Det fremgår af en bruttoliste på 214 personer, der er de mest sandsynlige kandidater til at indtage de 175 danske pladser i Folketinget efter torsdagens valg. Listen er udarbejdet på baggrund af professor Søren Risbjerg Thomsens geografiske prognoser.

Ifølge prognosen vil 56 procent af de grønne stole i Folketinget tilfalde akademikere (inklusive studerende ved lange videregående uddannelser). Det er en overrepræsentation på flere hundrede procent sammenlignet med denne gruppes andel af befolkningen.

Dertil kommer, at også gruppen med mellemlange videregående uddannelser står til at blive pænt repræsenteret med ca. 23 procent af de nye folketingsmedlemmer. Faglærte og ufaglærte arbejde ser derimod ud til at blive underrepræsenteret i ekstrem grad. Disse grupper udgør stadig størstedelen af befolkningen, men i det nye folketing står de kun til at få omkring 15 procent af sæderne.

Dermed bliver det kommende folketing langt mere skævt, når det gælder erhverv og uddannelse, end når det gælder køn eller etnisk baggrund.

Imod partilinjen
Socialdemokraterne havde engang en betydelig repræsentation af arbejdere, men i dag er partiet domineret af akademikere. En af de socialdemokratiske medlemmer, der skiller sig ud, er specialarbejder Jan Johansen, der i 27 år arbejdede på det nu lukkede Lindø-værft.

Jan Johansen stemte for et halvt år siden imod regeringen i dagpengestriden, og hans holdning til det spørgsmål er nært forbundet med hans faglige baggrund:

”Jeg turde stå fast, fordi jeg vidste, hvor ondt den dagpengereform gjorde. Jeg har aldrig troet på, at jo tættere folk kom på afgrunden, desto større chancer var der for, at de fandt sig et arbejde,” siger den socialdemokratiske rebel. 

Under radaren
Hans partikammerat, folketingskandidat og debattør Mattias Tesfaye, er uddannet murer. Tesfaye peger på et andet område, hvor den manglende repræsentativitet har haft betydning:

”Der har været en manglende fornemmelse af, hvad der var ved at ske med erhvervsuddannelserne. At det var så alvorligt, at så få unge søgte ind, at kvaliteten faldt, og praktikplads-problemerne ikke blev løst,” siger Tesfaye og tilføjer:

”Jeg tror, flere havde råbt vagt i gevær, hvis Folketinget havde været sammensat anderledes.” 

Heller ikke i venstrefløjspartierne SF og Enhedslisten bliver arbejderne stærkt repræsenteret i den kommende folketingssamling. Hos Enhedslisten kommer akademikere og universitetsstuderende i front, og SF risikerer at stå helt uden arbejdere, hvis det mislykkes for ”Vikaren” Karsten Hønge at blive valgt.

Efterlønnen skiller
Professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet har undersøgt forskellige vælgergrupper og fundet betydelige forskelle på de enkelte erhvervsgruppers holdninger:

"Derfor er det sandsynligt, at det gør en forskel for lovgivningen, hvordan den sociale sammensætning af Folketinget er," siger Goul Andersen og fortsætter:

"Det er naturligvis den holdningsmæssige repræsentativitet, der er afgørende, og her indretter partierne sig jo i nogen grad efter vælgerne. Men de personlige erfaringer spiller ind uanset, hvilket parti man tilhører. Så det kan få betydning, hvor mange folketingsmedlemmer der selv har erfaring med erhvervsskoler, arbejdsløshed, sygdom og efterløn.”

Jørgen Goul Andersen peger på den såkaldte tilbagetrækningsreform som eksempel:
”Vælgerundersøgelser viste, at 28 og 35 procent af vælgere med henholdsvis grundskole og erhvervsuddannelse bakkede op om reformen. Men blandt akademikerne var det over 70 procent.”

Folkepension en markør
Forskellen gør sig ligeledes gældende i forhold til en række centrale velfærdsydelser:
”Man kan især se, at de højtuddannede har andre holdninger til folkepension, hjemmehjælp og dagpenge. Her er ufaglærte og faglærte arbejdere, butiksansatte m.fl. meget mere tilbøjelige til at bruge flere penge, end højtuddannede er. På folkepension er forskellen faktisk utrolig markant,” siger Jørgen Goul Andersen.

En politisk klasse
Dansk Folkeparti er det parti, der står til at få den mest socialt repræsentative folketingsgruppe, og partiets finansordfører, Rene Christensen, har som automekaniker og værkfører en anden baggrund en de fleste andre folketingsmedlemmer.

”Det er et problem, hvis det at være folketingskandidat bliver en ren uddannelse, hvor man skal læse statskundskab og være studentermedhjælper i et parti,” siger Rene Christensen.

Den tidligere miljøminister Ida Auken (R) har som teolog selv en akademisk uddannelse. Men hun erkender problemet:
”En del af politikerleden kan godt stamme fra, at folk oplever os som en politisk klasse frem for en del af folket,” siger hun.

Ida Auken beklager, at fagbevægelsen og frivillige organisationer ikke længere fungerer som fødekæde til den politiske verden. Men hun har sin egen metode til at forsøge at få andre input:

”Jeg forsøger en gang om ugen at komme ud at køre tog eller bus for at tale med nogle andre mennesker end dem, jeg altid taler med. Det er et godt wake-up-call.”

DJØF afviser
DJØF har foranstaltet en meningsmåling, der viser, at de fleste danskere vender sig imod uddannelsesmæssige kvoter til Folketinget. Der er imidlertid ikke et eneste parti, der har foreslået kvoter, men formanden for DJØF Offentlig, Lars Qvistgaard, ser i det hele taget ikke det store problem i det skæve folketing:

”Der er ingen grund til at have et snævert fokus på, hvilken uddannelse folketingsmedlemmerne har. Det er et spørgsmål om kandidaternes holdninger og menneskelige egenskaber snarere end uddannelse og erhverv,” siger Qvistgaard og fortsætter:

”Når vælgerne stemmer, som de gør, er det vel et udtryk for, at de føler sig repræsenteret.”

erik@altinget.dk, red@altinget.dk, red@altinget.dk