Advokat fra Rigsretten: Krav om advokatvurdering er helt forbi skiven

Flere fremtrædende politikere og medier på lederplads har udtalt, at det er en undsigelse af retsstaten, når Folketinget ikke får uvildige advokater til at vurdere, om Mette Frederiksen har handlet groft uagtsomt i minksagen. Men det er milevidt fra skiven.

Retsstatens kronjuvel er Grundloven, og Grundloven giver Folketinget to redskaber, hvis en statsminister skal drages til ansvar for retsbrud under sin embedsførelse, nemlig enten at gøre et politisk ansvar gældende efter Grundlovens § 15 eller et retligt ansvar efter Grundlovens § 16.

Eller ingenting, for der skal 90 mandater til begge dele.

Et folketingsmedlem handler derfor helt og aldeles i tråd med retsstatens bud og ånd, hvis vedkommende efter at have læst kommissionens bevisbedømmelse af Mette Frederiksen siger: "Nu har jeg (og eventuelt en juridisk rådgiver) læst nok til at kunne konkludere, at jeg ikke vil stemme for at gøre et retligt ansvar gældende ved en rigsret, hvad enten nogle uvildige advokater måtte mene, at man kan det eller ej."

I en sådan beslutning kan indgå personlige synspunkter om, hvor højt barren for det retlige ansvar bør ligge, og politiske synspunkter som fornuften i at nedlukke minkerhvervet på grund af COVID 19-truslen.

Det er under niveauet for den demokratiske debat, når Folketingets flertal beskyldes for at undsige retsstaten ved at følge Grundlovens ordning.

Man kan ikke sidde i Rigsretten som statsminister

Selvom beskyldningerne om svigt af retsstaten savner enhver substans, kunne det måske alligevel være hensigtsmæssigt at vælge fremgangsmåden, hvor Folketinget antager uvildige advokater til at vurdere, om der efter kommissionens beretning kan rejses sag mod Mette Frederiksen for grov uagtsomhed?

Svaret er efter min mening nej.

Det kræver andre overvejelser at processe en kommissionsberetning i forhold til en siddende statsminister end fratrådte ressortministre. Advokaterne vil alene kunne forholde sig til det rent retlige, og ligger der først en mere eller mindre kvalificeret vurdering fra uvildige advokater, bliver det svært ikke også at følge den.

Følges advokaternes vurdering ikke, vil denne have sværtet statsministeren både nationalt og internationalt, hvis det er vurderingen, at der kan gøres retligt ansvar gældende mod statsministeren.

Agter Folketinget derimod at følge en vurdering om muligt retligt ansvar, må Mette Frederiksen reelt vælge mellem at udskrive folketingsvalg eller at gå af, for hun kan ikke først forberede og derefter sidde i Rigsretten 3-4 dage om ugen i månedsvis (mødepligt efter Rigsretslovens § 33) og samtidig lede landet.

Folketingets partier bør selv tage på sig at danne sig en samlet stillingtagen til kommissionens beretning, og hvad den skal føre til, herunder er politiske overvejelser som anført helt legitime og saglige.

Og partierne kan jo til eget brug med lethed få (uvildig) rådgivning fra en statsretsprofessor, advokat eller anden jurist, som de selv har valgt og har tillid til.

Den største forskel er, at partiernes egne eksperters vurderinger kun har den vægt, som argumentationerne fortjener, mens en vurdering fra uvildige advokater antaget af Folketinget får en særlig autoritet. Det er for mig langt mere relevant at interessere sig for det politiske ansvar, og hvilke konsekvenser den ulykkelige minksag skal have fremadrettet.

Vi skal væk fra den tiltagende retliggørelse af politik.

 

René Offersen er partner i advokatfirmaet offersen:christoffersen og har ført en lang række sager ved Højesteret. Han var også en del af forsvars-teamet ved rigsretssagen mod Inger Støjberg i 2021.

debat@altinget.dk