Nye Borgerliges landbrugs- og miljøordfører vil i regionsrådet

Johannes Lumholt, der er byrådsmedlem og folketingskandidat for Nye Borgerlige, er sit partis spidskandidat til regionsrådsvalget i Region Sjælland.

Nye Borgerliges mand i Sorø byråd, Johannes Lumholt, vil også i regionsrådet. Han offentliggør på Facebook, at han stiller op som spidskandidat for partiet til regionsrådsvalget i Region Sjælland til november.

Johannes Lumholt er foruden at være byrådsmedlem og regionsrådskandidat for Nye Borgerlige desuden folketingskandidat og partiets landbrugs- og miljøordfører

Forud for sin indmeldelse i juni 2016, hvor Johannes Lumholt blev partiets syvende byrådsmedlem, var han løsgænger efter at have meldt sig ud af Konservative. 

Nye Borgerlige opstiller i alt 25 kandidater til regionsrådsvalget. Se hele listen her.

Forrige artikel Færøerne har fået ny rigsombudsmand Næste artikel Tidligere R-sekretariatschef bliver direktør i Dansk Blindesamfund