Professor efter syv års arbejde med nye ejendomsvurderinger: De skal stoppe alt det, de er i gang med, og planlægge forfra
Skatteministeriet har efter flere års forsinkelser stadig problemer med udviklingen af et nyt it-system til ejendomsvurderinger. It-professor, der har fulgt projektet i årevis sætter fingeren på de basale fejl, der i hans øjne plager udviklingen af systemet. Der mangler en plan og klarere målsætninger for hvad systemet skal kunne, siger han.
Trods mange års arbejde, store fordyrelser og mange forsinkelser går det stadigvæk ikke godt med udviklingen af Skats ny it-system til ejendomsvurderinger. Det viser dokumenter, der beskriver projektet, som Altinget har set.
Den langsomme og problemfyldte udvikling står i vejen for, at den aftale om boligskatter Folketinget indgik i 2017 kan implementeres. Skal udviklingen på ret køl, er der kun ét at gøre.
Stop udviklingen og læg en plan.
Det er essensen af det råd, professor emeritus ved it-universitetet Søren Lauesen giver skatteministeriet på baggrund af hans mangeårige indsigt i sagen og de dokumenter, Altinget er i besiddelse af.
"Hvis det kører ud af den vej, det kører nu, så lykkes det ikke. De laver nogle små ting, men det kommer ikke til at hænge sammen. Og jo flere mennesker de sætter på, jo langsommere går det," siger han.
"Man har startet det forkerte sted"
Han mener nemlig ikke, at det enorme udviklingsprojekt nogensinde har haft et velbeskrevet slutmål. Uden et sådant mener han, at Skat kun lykkedes med at udvikle stumper af et system, som det bliver vanskeligt at bygge sammen til en samlet helhed.
Blandt andet er der ikke lavet ordentlige, detaljerede analyser af, hvem, der skal bruge systemet og hvilke funktioner, de pågældende brugere skal have adgang til.
"Man mener, at man kan lave systemet af en hel masse små brikker, hvor man forestiller sig hvilke funktioner, der er brug for. Men Skat har ikke noget at koble det op på, og som regel har de ikke en bruger, der gerne vil have det, de laver,” siger Søren Lauesen.
Det er i hans øjne udtryk for, at udviklingen ikke er gennemtænkt og planlagt ud fra, hvad systemet skal ende med at kunne, og derfor udvikler man i blinde.
"Skat er startet det forkerte sted, fordi man ikke har lavet en stram definition af, hvad målet er," siger han.
Drømmen om et automatiseret system
Drømmen med Skats nye system er at få en mere automatiseret og datadrevet vurdering af boliger.
Det skal gøre systemet både mere effektivt og fair.
Men ifølge Søren Lauesen har Skat undladt fra start at definere hvilke systemer, der skal tale sammen med det nye system og hvordan det skal foregå - og det volder besvær i udviklingen i dag.
"Der skal samles mange oplysninger ind fra mange systemer for at træffe beslutninger eller føre handlinger ud i livet - og det kniber med at finde ud af, hvilket system, der gør det og hvordan data skal se ud," siger han.
Han pointerer, at man blandt andet ikke har data for, hvor meget en grund er værd, og at det derfor bliver meget vanskeligt at lave en automatisk vurdering her. Lauesen mener, at den udfordring skal løses politisk ved en udfasning af grundværdien.
Han uddyber, at ikke alene er der udfordringer med data:
"Ideen var, at man lavede de systemer, man havde brug for, og så skulle man bagefter koble dem sammen, så de talte sammen og udvekslede data over internettet. Det viser sig nu, at det er fuldkommen vanvittigt svært at få de systemer koblet sammen på den måde," vurderer Søren Lauesen.
Det bliver kun yderligere kompliceret af, at mange af skattemyndighedernes it-systemer er meget gamle.
Han giver et eksempel på, hvor mange slags data systemet skal jonglere:
"Eksempelvis skal man i noget af det indledende finde ud af, hvad vurderingen skal være. Der skal man koble op mod den elektroniske tinglysning for at finde ud af hvad sidste salgssum er. Du skal også koble op med GeoDanmark og finde ud af, hvor langt boligen ligger fra eksempelvis offentlig transport og vand. Og du skal koble op på BBR (Bygnings- og Boligregistret, red.). Der er en masse offentlige registre, som man skal trække data ud fra. Og de har allesammen deres lidt forskellige definitioner af, hvad en ejendom er," forklarer han.
Hans råd til skatteminister Morten Bødskov er derfor enkle, hvis systemet skal i fuld drift til den nuværende deadline, 2024:
"Lav en plan fra starten. Lav brugergrænsefladen, lav en datamodel for det data, systemet skal have. Når I har gjort det, så undersøg i hvor høj grad man kan bruge det eksisterende," siger han. Og han vil gerne stille sig selv til rådighed i tre måneder for at hjælpe:
"Hvis jeg skal være meget konkret, så ville jeg lave en lille taskforce, hvor vi prøvede at definere overordnet, hvad systemet skal, hvem der skal bruge det, og til hvad. Og om vi overordnet kan definere, hvilken data, der skal indgå. Det vil jeg da gerne bruge tre måneder af mit liv på. For at se om det kan lade sig gøre," siger han.
Skatteminister Morten Bødskov (S) har ikke ønsket at give et interview med Altinget, men ministeriet skriver i en kommentar, at det ikke kan "genkende det billede af projektet, som Altingets artikel beskriver".
Torben Möger: "Det er helt usandsynligt, at de kommende generationer skulle blive fattigere pensionister end de næste, der går på pension"
Aftale på plads: Sådan vil partier forebygge nye parallelsamfund
