Danskerne står splittet i valg mellem dansk og svensk skattemodel efter storm om boligvurderinger

Efter de seneste ugers kritik af de nye ejendomsvurderinger står danskerne helt splittet i forhold til, om de foretrækker et beskatningssystem baseret gevinster ved salg fremfor den danske model med løbende beskatning af boligens værdi. Det er meget positivt, at opbakningen ikke er forsvundet, mener ekspert. 

Siden danskerne fik adgang til deres nye ejendomsvurderinger, der fra næste år skal danne grundlag for boligskatten, har medierne været fulde af historier om skæve skøn fra Vurderingsstyrelsen.

Skatteministeren gik efter nogle dages medietryk ligefrem selv ud og erkendte, at nogle vurderinger var ”helt på månen”.

Men den store opstandelse har tilsyneladende ikke trukket tæppet fuldstændigt væk under danskernes opbakning til den eksisterende indretning af boligskattesystemet.  

Login