Ekspert forventer "murren i krogene", når nye boligskatter giver lettelser til millionvillaer og smæk til ejerlejlighederne

Det udløser både vindere og tabere, når det nye boligskattesystem efter års ventetid endelig træder i kraft til årsskiftet.

For eksempel står en villa til 9,4 millioner kroner på Frederiksberg til en skattelettelse på 25.200 kroner om året, mens ejeren af et hus til fem millioner kroner i Københavns Kommune har udsigt til at slippe 19.400 kroner billigere i skat.

Omvendt vil de fleste ejere af lejligheder i byerne opleve stigende skatter. Det viser Skatteministeriet boligskatteberegner, der er blevet opdateret i slutningen af januar. 

Selvom skatteændringerne har været undervejs, lige siden et bredt politisk tilbage i 2017 indgik en aftale om de nye boligskatter, forventer Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, at de nye satser kan udløse “en del utilfredshed” og “murren i krogene”, når det går op for folk, at der er betydelige skattelettelser på vej til ejerne af nogle af landets dyreste ejendomme.

“Som økonomer arbejder vi ikke med retfærdighed. Det er noget, man får i himlen, og så skulle vi have læst teologi i stedet. Men der er nok mange mennesker, der rent intuitivt har svært ved at forstå, hvorfor en villa til små ti millioner på Frederiksberg får en skattelettelse, mens den fattige mand på Lolland stort set intet får,” siger boligøkonomen. 

Artiklen fortsætter under grafikken.

Derfor falder skatten på villaerne

Det har aldrig været hensigten med skattereformen at udløse store skattegevinster til ejerne af de dyre villaer.

Når de alligevel får en skattelettelse, skyldes det, at partierne bag reformen fra 2017 aftalte, at de samlede skatteindtægter fra grundskylden ikke må stige, når de nye boligskatter træder i kraft.

Når de mange grunde under etagebygninger får en markant højere værdi med de nye ejendomsvurderinger, er bykommuner som København og Frederiksberg derfor nødt til at sænke grundskyldspromillen, der er ens for alle boligejere på tværs af kommunen.

Da grundværdierne under enfamiliehuse ikke får det samme løft, står de derfor samlet set til en skattegevinst. 

Omvendt står de dyreste villaer til en solid skattestigning. 

Det skyldes, at der indføres en form for topskat på boliger, der vurderes til at have en værdi på små 12 millioner kroner. Den skattestigning vil dog ikke slå direkte igennem, fordi alle de skattestigninger, der sker med reformen, reelt først træder i kraft, når boligen skifter ejer.

"Skatterabatten sikrer, at der ikke er en eneste dansker, der kommer til at betale mere i skat som følge af det her," siger Curt Liliegreen. 

Til gengæld må man forvente, at ændringerne i et vist omfang sætter sig i prisen på boligerne, og det kan især ramme de boligejere, der har købt en lejlighed, da markedet toppede sidste sommer. 

"Der er nogen, der kan komme i klemme her. Dem, der hoppede på vognen i 2022, kan få et problem, hvis de eksempelvis som følge af dødsfald eller skilsmisse bliver tunget til at sælge igen inden for en kort periode. Men det vil gælde for ganske få,” siger boligøkonomen.

For langt de fleste boligejere er der ingen grund til panik, lyder det. 

"For det første er der i det samlede billede ganske få ejerboliger i København. For det andet er det ganske få af dem, der er blevet handlet i sommeren 2022. For det tredje er det ganske få af de nye boligejere, der vil blive tvunget til at sælge. Men det vil ske."

Advarer mod populistiske idéer 

Boligmarkedet har i løbet af anden halvdel af 2022 og starten af 2023 været udfordret af stigende renter og økonomisk usikkerhed.

Derfor frygter Curt Liliegreen nu, at hensynet til de boligejere, der kan opleve yderligere tab som følge af de nye boligskatter, kan få politikere til at opfordre til, at skattereformen bliver udskudt.

Men det vil være en stor fejl, mener han.

"Jeg frygter, at der er nogen, der lidt populistisk vil stille sig op og kræve en gentænkning af skattereformen eller fremføre, at det er et dårligt tidspunkt at indføre den på. Men det er en reform, der har været undervejs i snart seks år, så nu skal vi have det her på plads. Også for at skabe ro om boligmarkedet,” siger Curt Liliegreen.

Hvordan er det at sikre ro om boligmarkedet at ændre boligskatterne? 

“Min erfaring er, at dem, der mener, at der ikke kommer ro om boligskatten med det nye system, er de samme, der står at blive påvirket negativt. Dem, og det er altså langt de fleste, der står til en skattelettelser, vil mene, at det bliver dejligt med noget ro.”

Han tilføjer:

“Det er selvfølgelig legitimt, at dem, der bliver påvirket, rejser spørgsmålet om, hvordan man skal forholde sig til det her. Men vi skal huske, at formået er at rette op på det nuværende system, der er fejlbehæftet, og at det er ikke nye skatter. De har været varslet i over seks år." 

{{toplink}}

daniel@altinget.dk