KL: Fri kommunerne fra EU's ensidige fokus på renovering
Man kan stoppe energispild i bygninger på langt flere måder end EU's bygningsdirektiv lægger op til. Kommunerne bør have friheden til selv at vælge de bedste løsninger, skriver formanden for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg.
Der er god grund til at stille skarpt på klima i bygninger.
Mere end en tredjedel af Danmarks CO2-udledning stammer fra drift af eksisterende bygninger og nybyggeri; den største del når bygningen opføres. Derfor er det sund fornuft at passe på, bevare og forbedre de bygninger, vi allerede har.
I kommunerne bakker vi derfor op om EU-Kommissionens ambitioner om at opnå energibesparelser i bygninger. Energieffektiviseringer prioriteres allerede højt i kommunernes arbejde med DK2020-klimahandlingsplanerne.
Direktiv har ensidigt fokus
Men bygningsdirektivet lægger op til et ensidigt fokus på renovering, selvom CO2-gevinster kan opnås på flere måder.
Kun at prioritere ét virkemiddel er ikke alene snæversynet. Det medfører også reel risiko for, at vi overser andre veje til målet, der bedre tilgodeser både klima og økonomi. Herudover deler vi DI's bekymring i denne temadebat om, hvorvidt det er klogt at forcere energieffektivisering i den dårligste del af bygningsmassen.
En klog klimaindsats i bygninger skal bygge på viden. Helt centralt er det at vide, hvornår der er aktivitet i bygningen. Det er ikke nok, at en idrætshal har et godt energimærke, hvis hallen står tom halvdelen af dagen.
Derfor er første skridt at skabe overblik over aktiviteterne i de forskellige bygninger, så hver kvadratmeter udnyttes bedst.
Hverken godt for klimaet eller økonomien
Derudover kan vi i kommunerne med fordel gøre større brug af datastyring i bygningerne. På den måde er det muligt at sørge for, at el, varme og afkøling kun er slået til efter behov. Og det bliver nemmere at opdage og rette fejl som løbende toiletter og defekte anlæg og at styre bygningen intelligent ud fra eksempelvis vejrforhold og energipriser.
Først når man er sikker på, at bygningerne anvendes og styres klogt, giver det mening at se på energirenovering. Der er altså en række trin, som Kommissionen springer over, når de i forslaget til bygningsdirektivet binder kommunerne til at renovere sig til energieffektiviseringer.
Det er hverken godt for klimaet eller økonomien, fordi priserne på byggematerialer er strøget i vejret, og fordi energirenovering konkurrerer med andre udgifter til cykelstier, skoler og børnehaver under kommunernes anlægsloft.
Hold fokus på målet
Regeringen kan derfor både fremskynde den grønne omstilling og nedsætte risikoen for en overophedning af økonomien ved at holde fokus på målet og ikke midlet.
Derudover skal data fra forsyningsselskabernes forbrugsmålere stilles til rådighed for bygningsejerne. Det er afgørende for kommunernes arbejde med at undgå energispild, som mange kommuner allerede er i fuld gang med - blandt andet i det fælles udviklingsprojekt Databaseret Energiledelse.
Fokus på midler må aldrig blive vigtigere end målet. Vi har brug for en regulering, der fremmer den grønne omstilling på den mest bæredygtige måde. Derfor håber vi i kommunerne, at forslaget til bygningsdirektivet bliver justeret, så der rettes op på denne ubalance.
{{toplink}}
Ingeniører: En CO2-afgift reducerer ikke udledningerne i byggesektoren
RealMæglerne: Ambitionerne om flere almene boliger er låst fast i en diskussion om, hvem der betaler regningen
