Historiske Huse: Kulturarven forsvinder, hvis ikke EU træder i karakter

Tænk på alle de små pittoreske landsbyer i Sydeuropa, eller tænk bare på vores egne købstæder og landsbyer. Det hele vil ændre udseende, fordi alle bygninger, der ikke er enten fredet eller omfattet af kommunale bevaringsbestemmelser, skal isoleres. Og det er de fleste. 

Forslaget lægger op til, at alle beboede bygninger per 1. januar 2030 skal kunne energiklassificeres med mindst et E. Allerede i 2050 er målet, at bygningerne, nye såvel som eksisterende, overhovedet ikke udleder CO2.

Det er ambitiøst, men der er ingen vej udenom. Den europæiske bygningsmasses belastning af klimaet skal reduceres. Det støtter vi op om.

Det betyder, at bygningerne skal isoleres. Det kan gøres enten indvendigt eller udvendigt fra. Udvendigt fra pakkes klimaskærmen ind i isoleringsmaterialer, og bevaringsværdierne forsvinder – de historiske huse forsvinder. 

Vi konstaterer derfor også med tilfredshed, at EU-Kommissionen i direktivet har fokus på, at den byggede kulturarv ikke må forsvinde.

"Officielt beskyttede bygninger" er undtaget direktivets bestemmelser. Det er op til hvert enkelt medlemsland at oversætte og fortolke "officielt beskyttet".

Og hermed burde de fredede og bevaringsværdige bygninger være reddet både i Danmark og i resten af Europa, men det er de imidlertid ikke.

Lokalplaner med bevaringsbestemmelser

De fredede bygninger er i Danmark omfattet af Bygningsfredningsloven og administreres af staten. De er således sikret.

De bevaringsværdige bygninger er derimod langt fra sikret, fordi en stor del af de ansvarlige myndigheder ikke har gjort sit arbejde.

Kommunerne er myndighed for de bevaringsværdige bygninger og har dermed ansvaret for at registrere, værdisætte og beskytte bygningernes klimaskærm.

Under halvdelen af kommunerne har udarbejdet lokalplaner med bevaringsbestemmelser.

Man må derfor antage, at størstedelen af Danmarks bevaringsværdige bygninger ikke er beskyttet og dermed ikke er omfattet af direktivets undtagelse for "officielt beskyttede bygninger".

Manglende støtte for indvendig isolering

Det har ellers ikke skortet på opfordringer. De sidste 20 år er kommunerne igen og igen blevet gjort opmærksom på, at de bevaringsværdige bygninger og bymiljøer er deres ansvar. Også den ansvarlige minister for Planloven – for tiden boligministeren – er blevet gjort opmærksom på, at det halter voldsomt med kommunernes lokalplanlægningsindsats. 

Hvis eller snarere når direktivet gennemføres med de planlagte mål, skal det implementeres her i Danmark. Vi er kendt for at overimplementere, og har kommunerne ikke forinden igangsat arbejdet med at beskytte de resterende bevaringsværdige bygninger og bymiljøer, er bygningsarven i fare for at forsvinde.

Myndighederne vil stille krav om isolering, og øgede afgifter vil tilskynde ejerne til at isolere. Sker det ikke, må bygningerne hverken handles, udlejes eller bruges til beboelse efter 2030.

Når vi frygter, at isolering vil foregå på klimaskærmen, skyldes det, at vi får travlt, og vi allerede nu kan se statens egne puljer – herunder Bygningspuljen – tilskynde hertil ved ikke at støtte indvendig isolering. Dertil kommer, at udvendig isolering er det billigste og det nemmeste.

{{toplink}}

Alle bygninger skal værdisættes

Uden pålæg fra EU har vi ikke tillid til, at de enkelte medlemslande får igangsat en registrering og beskyttelse af endnu ikke beskyttede bevaringsværdige bygninger. Vi mener derfor, at det er vigtigt, at den foreslåede undtagelsesbestemmelse udvides med et pålæg.

Pålægget skal omhandle, at bevaringsværdierne på enhver bygning – som ikke er "officielt beskyttet" og opført før 1960 – registreres og værdisættes af den lokale myndighed før eventuel tilladelse kan opnås til energitiltag, der svækker klimaskærmens bevaringsværdier.

Vurderes bygningens bevaringsværdier at være væsentlige – også for den sammenhæng hvori den indgår – må der findes andre isoleringsløsninger.

Der kan i langt de fleste tilfælde foretages indvendig isolering af tag, etageadskillelser, vinduer og døre. I mange tilfælde er indvendig isolering af ydervægge udført med omtanke også en mulighed.

Historiske huse belaster mindre end nybyggeri 

Fredede og bevaringsværdige bygninger har et forspring i den grønne omstilling, fordi bygningerne ud fra en livscyklusbetragtning i forvejen generelt udgør en mindre klimabelastning end nybyggeri. Det gælder også, når man medregner en lidt større udledning i driftsfasen. Livscyklusanalyserne belastes ikke af CO2 ved opførelse, og husene har en meget lang levetid.

Det er derfor på tide, at politikerne interesserer sig for, hvor lidt de historiske bygninger i realiteten belaster både i det store billede og i sammenhæng med, hvad der kan sættes over styr af kulturarv.

Men under alle omstændigheder skal kulturarven beskyttes, og pålægget skal komme fra EU. 

debat@altinget.dk