Christianitter: Vi skal være med til at udvikle Christiania

Er 15.000 kvadratmeter almene boliger på Christiania en trojansk hest eller en kreativ mulighed?

Det kommer helt an det bagvedliggende mål med de almene boliger, og hvordan tusindvis af uafklarede problemer løses.

Er målet en gang for alle at normalisere Christiania og pille alternativet ud af byeksperimentet, eller er det ”bare” en finansieringsmodel til at bygge billige boliger?

Der er i hvert tilfælde en lang række problematikker, som skal håndteres med åbne øjne, hvis målet er at udvikle Christiania og ikke definitivt at afvikle ”det særegne og værdifulde”.

Værdierne må bestå

Da Christiania i august 2022 sagde ja til at bygge almene boliger, var det ikke uden betænkeligheder.

På et syv timer langt fællesmøde, der blev afholdt i Den Grå Hal, blev fordele og ulemper belyst, og en beslutning blev truffet i konsensus.

Det var et svar, som ikke bare var et ja. Det var et ja til at bygge - men også til at inkludere det umistelige.

Et sådant svar er netop styrken ved konsensus, hvor man må finde en løsning, der inkluderer bekymringerne.

Der er en lang række udfordringer, som skal løses, hvis Christiania fortsat skal være en fristad, hvor der er plads til folk med en lav indkomst, bofællesskaber samt alternative måder at bygge og bo på i et minisamfund, der drives af christianitterne og med en høj grad af frivillighed.

Det er centrale værdier, som er truet, hvis ikke de rette løsninger findes.

Omvendt vil nye bofællesskaber, nye værksteder og nyt erhverv kunne tilføre Christiania et generationsskifte, nye legekammerater og nye innovative kræfter.

Den almene model ligger til højrebenet, som en finansierings- og ejerskabsmodel, der friholder Christiania for finansiel spekulation og bygger boliger med en lav boligydelse.

En kreativ sandkasse med småsten

Christiania Fonden og Christianias arbejdsgruppe har siden august 2022 knoklet med at detaljere og implementere en rammeaftale som en kreativ sandkasse, så den trojanske hest kan undgås.

Der er dog identificeret flere advarselslamper.

Hvis målet er, at de almene boliger og beboere skal bidrage positivt til det nuværende Christiania, er det helt afgørende, at det lykkes at integrere de almene bofællesskaber både bygningsmæssigt, organisatorisk, økonomisk og kulturelt.

Derfor ønsker Christiania at bygge almene bofællesskaber, hvor vi hellere vil lave flere mindre bygninger end få store. På denne måde kan vi integrere de nye bofællesskaber både i deres placering, skala, socialt og kulturelt.

Dette udfordres dog af de plan- og økonomiske rationaler, som dominerer dagens nybyggeri.

På det organisatoriske plan udfordres integrationen af forskellige ejerformer, demokratiformer og driftsmæssige modeller. Det er derfor nødvendigt at være bevidst om faldgruber, når eksempelvis vedtægter og driftsaftaler laves.

Det skal ske, så målet, om at der ikke er A- og B-christianitter, kan opnås.

Ideer bliver sværere at udføre i praksis

En af Christianias store forcer gennem de seneste 50 år er, at Christiania har fungeret som en sandkasse og et byeksperiment, hvor fællesskabet og det at skabe fælles har været i centrum.

Dette afspejles i alternative måder at bo, bygge, arbejde og træffe beslutninger på samt påvirker kultur, kunst, social rummelighed og lignende.

{{toplink}}

Christiania får hvert år besøg af skoleklasser, universitetsstuderende, forskere, familier, gæster og turister. Alle kommer for at se og lade sig inspirere.

Dette innovationsrum er utrolig vigtigt at bevare, så der skabes nye modeller og læring til samfundet og den almene sektor. Her er der mulighed for at udvikle foranderlige boliger, medbyg og bofællesskaber med minimale boenheder og genanvendelige materiale. Listen er lang.

På papiret kan vi godt enes om dette mål. Men i praksis er det noget sværere, da lovgivning og nye rationaler som eksempelvis økonomi, tid og planlægning udfordrer sandkassens behov for fritænkning.

Vi skal være med i front

Tidspres og fremmedgørelse udfordrer ligeledes styrken ved bottom-up og en mere selvgroet udviklingsstrategi.

Bottom-up-processer er utrolig sårbare over for den øgede kompleksitet, der er rullet ind over Christiania de seneste 10 år, som følger med øget økonomi, lange udviklingsprocesser og øget behov for myndighedsgodkendelser.

Det bidrager samtidig til en fremmedgørelse og mindsker den direkte deltagelse, lokale engagement og ejerskab.

Disse dilemmaer og udfordringer kræver en intern professionalisering - igen fremmedgørende - samt rådgivere, myndigheder og politikere, som arbejder for at forløse potentialet ved Christiania. Men de kræver også tid til at evaluere og ændre kurs undervejs.

Christiania har taget to store skridt med stiftelsen af Christiania Fonden i 2012 og senere et ja til at bygge almene boliger i 2022, men vi insisterer på både at have hånden på rettet og foden på speederen, så vi kan udvikle Christiania med afsæt i vores 50 år som hele Danmarks sandkasse.

{{toplink}}

debat@altinget.dk