By & Havn: Christianias byudviklere skal kigge mod Mjølnerparken på Nørrebro

I begyndelsen af året udkom Social-, Bolig- og Ældreministeriets årlige liste over udsatte boligområder i Danmark.

Her var det skelsættende, at Mjølnerparken, der ligger i det ydre Nørrebro i København, var røget ud af listen.

Det skyldtes delvist, at beboerantallet var under 1.000 beboere. Det betød, at der ikke længere findes såkaldte udsatte boligområder i København. 

I kvarteret omkring Mjølnerparken har man i årevis arbejdet målrettet på at forbedre området og skabe mere aktivitet og fællesskab mellem husene for at gøre kvarteret mere trygt og attraktivt for alle.

Dertil har man forsøge at påvirke nogle af de kriterier, der blandt andet har betydet, at Mjølnerparken har optrådt på listen over udsatte boligområder. 

Byudvikling kan øge lysten til at deltage i fællesskabet

I debatten zoomes der ofte ind på den matrikel, som boligforeningen omfatter.

Men når man kigger på Mjølnerparken, er det hele kvarteret, der igennem de seneste 15 år har fået væsentlige investeringer, som har tilført kvarteret nogle bedre byrum for fællesskaber med legepladser, skakborde og baner til basketball.

Samarbejdet mellem Realdania og Københavns Kommune om den Røde Plads og Superkilen og hele området i forlængelse heraf - som metrostationen og byrummet ved Nørrebro Station - har også været med til at forskønne området og forbedre bylivet og brugbarheden af infrastrukturen. 

Man har fået Mimersparken med grønne arealer, der indbyder til fællesskabsaktiviteter, sport og leg og en cykelrute, der bringer området tættere sammen med hele byen.

Udviklingen har ikke alene givet bedre rammer for beboerne, men den har også øget den almene interesse for at flytte ind og blive en del af fællesskabet. 

Det skyldes stærk prioritering og investering fra Københavns Kommunes side. 

Det skyldes især, at der har været stærke partnere som Realdania med flere med i projektet, og man har fundet de rette samarbejdspartnere og arkitekter, som har visionerne for omdannelse af socialt udsatte områder, men med et blik for hele kvarteret. 

Byudvikling kræver tid

Helhedsplanen for området og de mange investeringer omkring har betydet, at Mjølnerparken har forbedret sig på de kriterier, som kendetegner udsatte områder. 

Men det, der bør huskes, er, at resultatet indgår i en større helhed og er et langt, sejt træk.

Det er en indsats, der har krævet partnerskaber, mod og ikke mindst politisk prioritering og investering.

Sammen kan man fra politisk hold og byudvikleres, arkitekters og almene boligselskabers side skabe disse succeser.

Det har vi set mange steder.

Mit håb er, at man kommer til at se endnu mere af den slags samarbejde i fremtiden.

Det er nødvendigt, for selvom København i år kunne bryste sig af, at der ikke længere findes udsatte boligområder i byen, kom der faktisk flere nye områder på Social-, Bolig- og Ældreministeriets årlige liste over udsatte boligområder i Danmark i år. 

{{toplink}}

Netop nu er diskussionen om byggeriet af almene boliger på Christiania i gang.

Formålet er blandt andet, at de skal kunne bidrage til et mere blandet kvarter i området og være med til at skabe nye rammer og fællesskaber for både nuværende og kommende beboere.

Her kunne man med fordel se bredt på området. For løsningen handler ikke bare om Christiania, men også om Christianshavn. Det er læren fra andre bykvarterer i København.

Der findes ikke nemme og hurtige løsninger. Det tager tid, investering og samarbejde.

{{toplink}}

debat@altinget.dk